drømmen starter her, lad os sammen følge den hele vejen…

FB FOTO- NYT (1)
Et nyt forfatterliv
Drømmen for 2016 startede et nyt liv for Claus Larsen. Han besluttede sig for at følge drømmen om at blive forfatter. Claus Larsen er født i 1955 på Frederiksberg, har været gift .Har to voksne drenge og tre børnebørn. Han bor nu sammen med sin kæreste og hendes kat i Næstved, hvor han til daglig er i flexjob. Fritiden bruger han i et univers af ord. Her oplevede han, hvordan verden blev hans legeplads efter en hård tid ramt af flere malariaudbrud, en skilsmisse og en periode med længere arbejdsløshed.

Oplevelser i manuskriptform
”Fang dine drømme og lad fantasien strømme”. Sådan lyder mottoet på Claus Larsens blog bliant.dk, hvor du kan følge hans nye liv som forfatter. Her skriver han om lidt af hvert fra sin hverdag som forfatterspire på både godt og ondt. Han deler sine personlige oplevelser og tanker om det at starte fra bunden med at skrive som forfatter.
Hver tirsdag og lørdag kan du læse nye indlæg på bloggen. Du finder indlæg produceret af Larsen selv, herunder dele af tidligere skriverier fundet frem fra skuffen og tekststykker som smagsprøve på projekter, der er undervejs. Claus Larsen anmelder desuden bøger og skriver løbende om, hvilke bøger han selv læser. Han inddrager andres anmeldelser, deler artikler om nye og spændende udgivelser og forskellige links til andre forfattere samt blogs, forlag og selvudgivere, så du hele tiden er opdateret om alt nyt inden for bøgernes verden.

Følg forfatteren, følg drømmen

Du kan aktivt deltage i Claus Larsens forløb og i hans udvikling af en personlig forfatterstemme med kommentarer, ideer og forslag på enten hans blog eller Facebookside. På Facebook finder du ligeledes forfatterens kreative leg med ord, delinger af andre forfatteres udgivelser, begivenheder, herunder forfattersigneringer, m.m.
Du kan endvidere følge Claus Larsen og et nyt spændende år med skriverier ved at tilmelde dig nyhedsbrevet på bliant.dk, som du vil modtage hver anden måned.

Kilde angivelse :  http://dit-naestved.dk/firmaer/claus-larsen/