JEG “ÆLSKER” BARE GAMMEL DANSK!


JEG “ÆLSKER” GAMMEL DANSK!

Jeg ælsker gammel dansk kultur, traditioner og sprog

Derfor opfattes jeg muligvis af nogen, som temmelig gammeldags. Det er jeg ikke. Jeg har til gengæld  stor respekt for de moralbegreber og historiske værdier vores aner har bredt ud for os, at efterfølge.
Hvis det at have respekt for vores fælles kultur, menneskelige værdier og måde at kommunikere på,
betyder at man er gammeldags. Så er det såmænd fint med mig.

Hvordan har du det med vores sprog i dag ?

Hvad sker der med det danske sprog ? Der bliver færre og færre, der tør tale med deres dialekt..og gøre det!!!        Det betyder at dialekter hastigt vil forsvinde, som det særpræg og krydderi det tilfører sproget.                                       Dermed bliver vores sprog, som jeg “Ælsker”, endnu mere fladt og livløst.

Min bekymring er helt klar. Hvilket sprogligt fundament vil vi ende med at udbrede for vores børn og børnebørn ?Ingenting må i dag hedde noget på dansk. alle fra rengøringsfolk til direktører SKAL tilsyneladende hedde noget på engelsk, for at være fint nok. Manager dit eller Coach dat eller…Hvad mon en dansklærer hedder på engelsk ?

Du kan ikke finde et job på Dansk !

Jeg savner lidt en forklaring på et par, for mig, underlige udsagn!

Man ser og hører dem i alle former for medier, hos politikere og andre myndigheder.

  • 1 )” Det står jeg gerne på mål for.”
    Alene de syv ord virker underlige på mig. Er det nu blevet en sportsgren, at stå på mål? Hvornår er det blevet umoderne bare at sige : Det tager jeg ansvar for og så gøre det !. Her spørger jeg mig selv.. Er det kun en smart udtalemåde eller er problemet i virkeligheden, at der ikke er mange der egentlig tør tage et ansvar…i en given situation?

 

  • 2 ) “Jobcenterne indfører Sengepraktik.”
    Her går jeg helt i sort ( endnu en mærkelig cliché udtalelse ). Jeg er stort set på det rene med, at det i tidligere tider var et af de ældste erhverv i verden. Den profession er blevet kaldt mange ting gennem tiderne. Dengang klarede man det helt uden praktisk senge erfaring. Det er der kommet mange både søde og dygtige børn ud af. Så jeg fatter sikkert ikke helt betydningen af Sengepraktik anno 2015. Gør du?

 

  • 3 ) “Alle der kan arbejde- skal arbejde.”                                                                                                                      Her har jeg nok igen misforstået noget. For mig virker det præcis som det folk gør…Og altid har gjort.
    Alle der kan arbejde – arbejder. Problemet er, for mig at se, snarere at det er svært at finde ud af hvad man arbejder med…For nogen er det sikkert også umuligt at se meningen med det de foretager sig i et såkaldt ressourceforløb eller andre moderne forløb.
    Atter andre, af den arbejdende del af befolkningen, har måske endda en udfordring i overhovedet at udtale deres egentlige job- titel, da det snart er umuligt at finde arbejde, der hedder noget dansk.

Min sammenfatning af disse tre punkter kan vel egentlig koges ned til følgende udsagn :

“Vi står gerne på mål for – at jobcenterne indfører sengepraktik- hvor alle der kan gøre arbejdet- gør det!, mens de ligger ned “

Det skal nok blive sjovt og meningsfyldt, at deltage i det arbejde !
Slut med arbejdsløshed, stress og sygedage i fremtiden.