Bagsidetekst og forside er vigtige

Bagsidetekst er det første nogen læser, når de leder efter en ny bog. Forsiden er selvfølgelig et vigtigt blikfang og indholdet på de første sider afgør ofte om bogen tiltaler køberen.

Hvad falder du selv for, når du vil købe en ny bog ?

Jeg har valgt ikke at beskæftige mig med forsiden endnu. Jeg afventer helst og ser hvor novellen bringer os hen. I stedet får du her et udkast til en bagsidetekst:                                              En praktikant på avisen bliver på grund af travlhed på redaktionen,

 sat til at skrive om et mord, for sjov. Så han ikke er i vejen .

                Mads, praktikanten, forveksler oplysninger med noget han finder på

                       nettet om et giftmord i Ribe. Ved en fejl kommer hans “artikel” i avisen… 

uden nogen har læst korrektur.

                     Det fører til forviklinger blandt avisens læsere og bliver grundlag for en

           mindre folkelig opstand mod Mediehuset.

Bagsidetekst er blot et lille udklip af synopsis til novellen.

Her har du næste afsnit af føljetonen:

Folk står, ganske rigtigt, helt ud på Parkeringspladsen. Mange har samlet sig i klynger og diskuterer ivrigt mellem hinanden. Det er tydeligt, at der  en Facebook gruppe, der hurtigt har indkaldt til Take-action omkring sagen.De unge i gruppen danner små kliker, hvor de er i fuld gang med at lave skilte og bannere.
Facebook aktivisterne har taget en ghettoblaster med, der spillede for fuld udblæsning. Det er musik af en gademusikant, der spillede på savklinge. Det lyder lidt ynkeligt, men giver en ren skærsliber stemning. Savklingen strømmer højlydt fra højtalerne og ud over hele Parkerings arealet.
Nedenfor på gaden foran Mediehusets hovedkontor, standser folk op og følger optoget. Det er efterhånden blevet en broget forsamling af folk med deres hunde, der bjæffer og gør af alt og alle. Forældre og dagplejemødre med barnevogne, et par drankere, med deres trækvogne og indkøbsvogne,er også stimlet sammen helt fremme ved indgangen.
Her gør de højrøstet opmærksom på det forfærdelige der er sket. Enkelte andre passerer hurtigt videre. Man skal jo nødig ses i flokken af ophidsede mennesker. De har ikke tid til at tage stilling til hvad situationen handler om. Eller måske har de sat en kage i ovnen inden de gik hjemme fra…
Der blev snakket heftigt indbyrdes. Kan det virkelig være rigtigt? Det var da vist kun et par dage siden sidst, mente nogen. Andre synes at der skal gøres noget…bare et eller andet. Nu!
—————000—————

I den ene ende af Parkeringspladsen, har et par hjemløse gjort sig klar til at sælge deres Hus Forbi blade. Bag dem dukker et par politibetjente op til fods. De danner sig et hurtigt overblik over pladsen. Nærmest automatisk søgte de i retning af de få fyldebøtter, der råbte højest.
Betjentene snoer sig behændigt igennem menneske flokken og den ene betjent, kaldte over skulderradioen,ind til vagthavende om assistance. De berusede ballademagere tager ikke megen notits af betjentenes tilstedeværelse.
Der i mod begynder andre at ytre sig mod politiet med ØV-råb og hujen. Den yngste betjent forsøger igen at tilkalde assistance fra politistationen.
Den anden betjent og lidt ældre betjent, prøver med smil og humør at dæmpe gemytterne. Det er en umulig opgave, indser han snart. Betjentene træffer det kloge valg. De trækker hurtigt mod udkanten af folkemængden.
Nu kom der politivogne, med udrykning, fra begge sider, Otte betjente tager opstilling og danner kæde lige ved indgangen til Mediehuset. Seks andre betjente trænger ind i forhallen og formaner alle om at trække sig tilbage og tage ophold ude på Parkeringspladsen.
Budskabet var klart.
Ellers vanker der bøder og anholdelser for ulovlig indtrængning og chikane…!!!
Folk begynder, provokerende, langsomt at rømme huset og indtage pladser uden for politiafspærringen ved indgangen. Først da alle…eller næsten alle var ude, fik den kvindelige betjent, Kirsten, øje på Fru Petersen.
Betjenten kender godt den to og halvfems årige kvinde.

Alle kender fru Petersen. Hun står og læner sig op af trappen til 1.sal. Hun er helt optaget af at finde sin børste i sin lille håndtaske. Det er forgæves. I dag er fru Petersen kommet afsted hjemmefra uden sin børste.Hun har den sædvanlige lyseblå cardigantrøje på. med hvide knapper og læderlapper på albuerne.

Præcis den trøje kender Kirsten. Hun husker den helt tilbage hvor hun var en stor pige. Faktisk er betjenten ret sikker på, at fru Petersen aldrig har set anderledes ud. Hun har også det samme forklæde på inden under trøjen. Det eneste der ikke er som det plejede var sutskoene.

Fru Petersen stod dér i sutsko…hendes lysebrune og gule ternede sutsko. Det er vist aldrig sket før for hende, tænker Kirsten.

Kirsten betragter hende med et overbærende smil. Fru Petersen så så lille og forsagt ud, som hun stod der og så betuttet ud gennem den store rude i forhallen. Menneskeflokken udenfor så skræmmende ud, synes hun. Fru Petersen står og rokker lidt fra det ene ben til det andet. Det lader til at hun har svært ved at bestemme sig.
Kirsten kender Fru Petersen godt nok til at vide, ikke at skue hunden på hårene. Fru Petersen´s hoved fejler ikke andet end at det er blevet ældre. Stædigheden og hendes mange meninger har hun skam stadig. Det har Kirsten erfaret flere gange. Betjenten tager blidt fat i Fru Petersen`s ene arm og begyndte roligt at føre hende med udenfor.
– Jeg forstår ingenting, jeg fatter ikke at han skulle afsted før mig…Jeg passede ham som lille…og nu…–

Fru Petersen snøfter lidt og stemmen er helt lavmælt. Øjenkrogene danner små tåreperler, mens hun står helt stille. Pludselig hæver hun igen stemmen og strækker sin højre knytnæve truende mod himlen og råber
– HVORFOR, hvorfor i himlens navn?

Hun lader armen falde slapt ned langs siden, overvældet af magtesløsheden. Kirsten træder stille hen til den ældre dame.Fru Petersen tager imod betjentens fremstrakte arm og følger stille og forsagt med.