Caribisk paradis ø eller Parisisk Boulevard cafe´?

Caribisk ø, et perfekt sted at skrive sin bog.

Caribisk ø

Det klinger excotisk i ørene.

“Caribisk ø, her sidder forfatteren i shorts og åbenstående skjorte, og ser drømmende ud mod horisonten. Kun afbrudt af badenymferne, der vimser rundt på stranden inden de kaster sig i det lagune blå og uendelige hav.”

Jo da, det må da være romantisk at være forfatter. Man kan nærmest høre palmernes susen, ikke sandt?

Eller hvad med denne udgave:thumb_COLOURBOX4495329

“Den kvindelige forfatter har sat sig til rette, uden for hotellets vestibule. Hun fandt en plads under parasollen og strakte behageligt sine lange slanke ben frem foran sig. I løbet af et øjeblik står to tjenere, med tilbagestrøget pomade hår, klar med menu kortet og tilbud om gratis kaffe mens hun venter. Hun afviser menuen og nøjes med kaffe. Straks tager hun sin notesbog frem. Nu skal der skrives den bedste bog, ever.”

Begge udgaver er vel egentlig ret tiltalende, men…Der er jo altid  et men.

Men det er nok de færreste danske forfattere, der har mulighed for den slags tilværelse. Det er sikkert ikke nemt at kunne leve af at være forfatter. Det er vel heller ikke af den grund, at mange vælger forfatterskabet.

Det er nok mere passionen for at skrive. Budskabet eller historien der bare vil skrives sort på hvidt. Jeg tror vi skriver, fordi vi ikke kan lade være.

Har du det på samme måde?

Historien vil skrives uanset hvad.

Det er kun dig der kan fortælle den med dine ord. Derfor bliver det du skriver unikt.

Måske ikke i første forsøg. At være forfatter er et håndværk i vore dage.

Før i tiden fortalte man hinanden historier og drabelige eventyr. Der var skjalde og troubadurer, der turnerede land og rige rundt og berettede om alskens ulykker og overtro…Mod et gratis måltid mad, naturligvis. Det bidrog til underholdningen og sammenholdet i familierne.

I dag er det nok svært, at forestille sig en forfatter, nøjes med et gratis måltid, mod at skrive et eventyr.Det kan dog til tider føles sådan, hvis man ikke er heltids forfatter.

Derfor må man se forfatterskab, ikke kun som et talent, mere som et håndværk.Det kræver at man hele tiden udvikler sig. Finder sin egen stemme, som det ofte udtrykkes. Det gælder både fagligt og personligt for at følge med tidens tendenser.

Har du talent er du naturligvis ekstra heldig i kampen om læsernes gunst.

Vi andre må ” nøjes” med at se det, som en gave at få lov at bidrage med vore værker. Store som små.

Tillykke med Gaven og rigtig god skrivelyst.

 

Claus Larsen

bliant.dk