Christoffer på familiebesøg i jylland

Christoffer er taget til Ribe på familiebesøg Christoffer i Ribe

– Hvem har taget Ugebladet fra i går- råbte Freja, der er familien Bøge-Hansens ældste datter på 15 år
– I ved sgu´ da godt at jeg skal have den først, ikk´, hvem har taget den?- Hun styrtede forvirret rundt i alle husets rum.
Pludselig rev hun døren op til hendes lillebror, Viktors , værelse
– Har du nappet avisen, din idiot, kom med den nu! –
Viktor er kun et år yngre end Freja og forsvarede sig hurtigt
– Nej, det har jeg ikke og skrub så ud herfra, din sure mokke! –

Så snart Freja havde smækket døren, meget bestemt, fik han alligevel lidt dårlig samvittighed.

Havde Næstvedbladet været én af de aviser han havde brugt i går til at stoppe i sine våde fodboldstøvler, efter træningen igår. Det var det eneste han brugte aviser til.Det kunne han ikke huske. Han kunne stadig høre Freja, der var på vej ned af trapperne til entreen.

Her fandt hun tvillingerne, Magnus og Mie, der var fire et halvt år. De blev også overfuset med beskyldninger om at have hugget “hendes” avis. De plejede at bruge aviser når de lavede papmaché- figurer. Det blev for meget for mor, Pernille.
– Freja, så kan du godt skrue ned for dit hysteri, frøken, der er ingen der har set avisen endnu…Du tog den selv med op på dit værelse i går eftermiddags-
-Så prøv lige at se dit eget rod igennem inden du lover bål og brand over os andre-

Pernille og Freja havde fra tid til anden deres små opgør. Freja og Viktor er Flemmings teenage børn fra hans første ægteskab og Magnus og Mie er deres fælles børn. Så hendes eget moder gén bankede naturligt nok mest for de to små. Der skal være plads til os alle, fortalte hun ofte Freja, som havde det svært med at acceptere at hun ikke kunne optræde som “Drama-quin- og i stedet se lidt ud over egen næsetip en gang i mellem.

Pernille drog et lettelsens suk, da hun mindede sig selv om at der kun var tre måneder til at Freja skulle på efterskole på Fyn. For en sikkerheds skyld ringede hun til sin mand, Flemming.
– Hej skat. Har du taget Næstvedbladet med på arbejde i dag? Freja stormer rundt og leder i hele hytten-
– Nej, Pernille du ved da godt at det er jeg holdt op med. Jeg læser den her i frokostpausen –
– Nu du nævner det, så kommer jeg nok sent hjem idag. Hårs har bedt mig tage notater ved et pressemøde klokken to, hvor jeg normalt har fri- Flemming gav et lille suk fra sig.
-Jeg har ikke den store lyst til at deltage i det mediecirkus der er i fuld gang. –
-Der er vild opstandelse både her på stationen og inde på Dania. Vi ses senere og tag dig ikke af Freja, hun finder den nok, skal du se. Hej igen-
Han lagde hurtigt røret fra sig og fo´r afsted til pressemødet.
—————000————

– Jeg lukker op, mor, måske er det Solvej, der vil lege- jubler Lise og hopper ned fra den lille skammel hun står på. Hun er igang med at tørre opvasken af, fra frokosten, sammen med moren. Hurtigt er de otteårige ben ude ved hoveddøren og åbner den med et snuptag.
Lise bliver skuffet da hun åbner. Uden for står en stor tyk mand med et par smalle briller på. Manden letter på hatten og smiler
– Har du din onkel Christoffer på besøg lille ven? Spørger han
– To gange nej- svarer Lise frejdigt og fniser
– Hvad mener du pigebarn. Har du din onkel på besøg eller ej?-
– To gange nej. Jeg har ikke min onkel på besøg, det er min morbror. Og jeg er ikke din lille ven. Så det er to gange nej, ikk´-
Lise kigger drillende på manden. Han ser nu rar ud, synes hun.
Han smiler igen til hende og spørger tålmodigt
– Vil du være sød, at kalde på din morbror, Christoffer? Din lille gavtyv. Det er vigtigt at jeg kan tale med ham nu, forstår du?
Lise vender sig hurtigt om og råber med sin spæde stemme gennem korridoren
– Morbror, det er til dig. Der er en flink tyk mand, der vil tale med dig- Lød det med hendes syngende jyske accent. Christoffer rejser sig i køkkenet, han skæver hurtigt på det runde ur over køkkendøren og går ud til døren.
– Klokken er kun ti minutter over tolv og jeg har dårlig nok fået tygget af munden før der dukker folk op – mumler han en smule gnavent
– Så er det godt Lise. Smut du ind og hjælp din mor igen, mens jeg taler med manden-
I det samme får han set nærmere på manden i døren. Han kender ham rigtig godt fra tiden, hvor han selv boede i Ribe.
– Svendsen? Jamen kom indenfor. Hvad skyldes æren for dette besøg af øvrigheden i Dom-byen? Er der stjålet en stork eller har storken været her i nattens løb med en baby i næbbet. Det kan umuligt være til mig, Svendsen- Christoffer smiler over hele ansigtet
– Du er rap i replikken Christoffer. Det har du sgu´ altid været.
Kriminalbetjent Svendsen træder ind i entreen. Han hænger hatten på en knage, mens Christoffer hjælper ham af med frakken.
– Desværre Christoffer, så er det et officielt ærinde jeg har. Er der et sted hvor vi kan tale i fred og ro? Svendsen ser alvorligt ud
– Øhhh, det kan være lidt svært. Du ved alle søster Toves børn er jo her og der og allevegne-
Christoffer griner forlegent. Han aner faktisk ikke hvad Svendsen vil. Han er først kommet til byen for tre timer siden og får allerede besøg af politiet. Det varsler vist ikke godt.
– Lad os gå ud i køkkenet, der kan vi i det mindste lukke døren-
Christoffer viser vej og Svendsen hilser høfligt på Tove, da de går ud i køkkenet.
– Velkommen Svendsen.Det er helt ok. I kan sagtens sidde her ved bordet og der er kaffe på den hvide termokande, hvis I lyster?-
Tove nikker til dem og lukker døren efter sig.
– Kaffe?- byder Christoffer – bruger du noget i eller er du vokset fra det efterhånden?- Han fylder et krus kaffe til dem begge og de sætter sig overfor hinanden ved spisebordet
– Hvad kan jeg gøre for dig, Svendsen. Nu du er kommet hele vejen herud alligevel-
Svendsen holder om kruset og drejer det langsomt mellem hænderne. Han virker lidt beklemt ved situationen
– Mit første spørgsmål, Christoffer, er hvornår har du sidst været på den sydlige del af djævleøen?- Svendsen så søgende på ham
– Det var jeg sgu´ da igår Svendsen. Jeg er først kommet til Ribe i formiddags og har været her hos søsteren siden. Vi har familiefest i morgen.
– Javel så- nikkede Svendsen fraværende
– Hvad lavede du ovre på Sjælland, inden du kom hertil?-
– Jeg besøgte en tidligere soldater kammerat, hvis du absolut skal vide det. Men hvad fanden har det med noget som helst at gøre?-
Christoffer rejser sig og vender front mod køkkenvinduet. Han tænkte et kort øjeblik på Julius. Det var fandens til slutning på dagen igår. Al den ballade med de unge rødder i aftes havde sat sig spor. Han føler sig godt mør og gennembanket.
Den første halve time med toget til Jylland havde han brugt på toilettet. Et gammelt ar var sprunget op og blødte, så han måtte rense såret. De nye sår han fik i slagsmålet fik også en tur.De gamle ømme muskler var der ikke noget at gøre ved, så han sov resten af turen.
Han tog Rex på skødet, det plejer han ellers ikke. Han vidste ikke om han havde mest ondt af sig selv eller hunden. Lige inden han faldt i søvn tænkte han på Julius.
Det havde faktisk været sjovt at slås. De to sammen som i gamle dage, mod alle andre.

– Jeg må bede dig sætte dig igen Christoffer. Jeg har et par ting som jeg har fået besked på at meddele dig om. Jeg bryder mig sgu´ heller ikke om det, men kan vi ikke bare få det overstået?-
– Hvorfor er du så skide alvorlig hr. Kriminalbetjent Svendsen? Det plejer ikke at ligne dig, vel?- drillede Christoffer og dumper ned på køkkenstolen.

————————OOO————————-

Hav en fornøjelig stund med læsningen.

Det skal være sjovt at være forfatter.