En fængslende læse oplevelse

En fængslende læse oplevelse

læseoplevelse

Det er jo mennesker

Dorte Kvist har begået en respektfuld og glimrende samlet biografi om Ingeborg og Carl Lomholt og deres mangeårige virke i Danmarks ældste anstalt ved Horsens statsfængsel. Bygningerne rummer nu museum fra den forgange tid, men bruges jævnligt som kulturhus hvor der bl.a. hvert år afholdes en krimi-weekend med læsere og forfattere fra nær og fjern. 

Bogen dækker over skæbnefortællinger om parrets store indsats sammen med og for de indsatte i statsfængslet. Bogen indeholder mange fantastiske beretninger om menesker på dets yderste kant af sig selv og det omkringliggende samfund, som udøver systemets hævn overfor den indsatte, og i sidste ende også deres ægtefæller og børn, der må leve med skammen.

Fortællingerne om de ansattes tilknytning til kirken og kirkens kor er vældig livsbekræftende. Her kan de ofte slemt ødelagte, såvel fysisk som psykisk, indsatte finde ro med sig selv og under Ingeborg og Carls evige forståelse og tilgivelse, finde vej til Guds ord og gerninger. 

Der er flere rørende indlæg om hvordan de indsatte nyder respekt fra parrets side, som på sigt medfører nære venskaber parterne imellem. Således er Ingeborg og Carls hjem i mange tilfælde åbent for besøg af indsatte, der på den måde får tildelt nogle tålelige timer, som adspredelse for den ellers hårde og nedladende hverdag bag fængselsmurene.

Jeg kunne genfinde en del egne erfaringer i bogen og især parrets menneskesyn om, at være nærværende og vise kærlighed til det enkelte individ, ligger mig meget på sinde.

Carl Lomholts tidligere virke på Vesterbro, vækker minder om mine teenage år, hvor bydelen var mit domæne på godt og ondt. 

Himmelekspressen, der lå i Sydhavnen, nævnes som et af Carl Lomholts steder, hvor han var nattevagt. Jeg kender stedet indefra, da jeg i forbindelse med et skoleprojekt i 8.klasse, under protester fra skolelærer og skoleinspektør, ville bo og overnatte en hel weekend på Himmelekspressen for at snakke med de logerende drukkenbolte, vagabonder og alskens afvigende folkefærd. Projektet blev et af mine helt store oplevelser, som ikke ville have været foruden. Det var i høj grad med til at fastslå min overbevisning om at alle fortjener en chance til.

Bogen har samtidig styrket min overbevisning, om det gode i mennesker, da det netop er det menneskesyn både Ingeborg og Carl Lomholt udlever i deres arbejde i fængselsvæsenet. 

Det var en fængslende oplevelse, undskyld udtrykket.