Flabet flue på morgenkvisten

Flabet flue på morgenkvisten

flabet flue

Tag dig dog sammen

 Øjnene stirrer stadig blindt på den skræmmende hvide computerskærm. Fire linier, uden sammenhæng, er det blevet til. Det er nærmest ingenting. Angsten for endnu en frugtesløs dag på kontoret blinker med blå blink for mit indre blik. Frygten afløses af desperat rådvildhed og en rastløs sitren strømmer gennem kroppen. Overspringshandlingerne står i kø for at overtage styringen og kuldsejle alle mine gode planer om at skrive den roman færdig. Den indre skrappe redaktør er konstant på nakken af mig; Tag dig dog sammen. Kom ind i kampen. Stop det ynk og jammer. Du har sgu rygrad som en kop kakaomælk. Hvis du ikke kan gøre det bedre må du fandme finde en anden branche, Capice? Forfatter det blir du aldrig. Glem det en gang for alle.

Det gælder ikke for fluer

Fingrene hviler stift og tungt på tastaturet og vil ikke røre sig ud af flækken. Blikket er fastholdt et sted i horisonten. Dagdrømmeri om forbudte tanker bliver afbrudt af en summende flue, der næsvist kredser omkring mit ene øre. Basker den væk. Kun et splitsekund, så er den der igen. Det ene øjeblik tæt på næsen for i næste øjeblik at cirkulere tæt ved mundvigens krumme fra morgenbrødet. Den insisterende summen her og der omkring mit hoved. Det lykkes endnu engang at bringe den ud af fatning…Straks efter er det om igen. Rejser mig irriteret og griber gårsdagens avis på hylden. Nu skal den have nådesstødet. Så snart jeg får fat i avisen lander fluen på den. Langsomt spankulerer den tværs over en artikel om dyrevelfærd. Det gælder ikke for fluer, beslutter jeg og klasker formålsløst ud efter det lille monster. Lidt efter bliver min hånd dens næste landingsbane.

fluens drillerier

Jeg sætter mig tilbage ved computeren og prøver at abstrahere fra fluens drillerier. Endnu et slag i luften ændrer intet. Tvært i mod bliver monsteret mere insisterende og kredser hen over tastaturet med sin enerverende summen. Jeg taster tre linieskift og gør klar til et nyt afsnit. Det lille grønne lys, fortæller mig, at første bogstav skrives med stort. Fluen sætter sig nogle sekunder på overkanten af min læsebrille. Den letter og lander på T tasten. Jeg knipser den hurtigt væk, men den sætter sig uanfægtet på en ny tast. Sådan forsætter legen et minut eller to før fluen med ét fordufter ud af kontorvinduet.

   Jeg ånder lettet op og vender blikket tilbage mod computerskærmen og de fire sølle linier. Til min forbavselse, er der tilføjet en ny linje, skrevet med store bogstaver;  TUDEKIKS- BARE SKRIV!