Jobbet i en idé-bank er fedt, for en forfatter

Jobbet

Jobbet i en idé-bank er fedt, for en forfatter

Jobbet kom efter 4 1/2 år i den kommunale ” vridemaskine”        Jobbet
Endelig var det min tur til at opnå et flex job og få lidt ro på hverdagen.

De dage jeg er på jobbet er noget helt særligt. Det inspirerer min krøllede forfatterhjerne og nysgerrigheden på, hvad de tusinder af gamle, støvede og smukke bøger kan fortælle.

 

Når jeg træder ind i mit “skattekammer”, forsvinder resten af verden.

Det er som, at træde ind i klædeskabet, fra Narnia-filmen. Fra gulv til loft er der en verden af intens spænding og eventyr, uhyggelige hekse og trolde, folkemord og krige, præster og nonner, korstogsriddere og Gøngehøvdingen, vikinger, Konger, dronninger og entriger, spøgelsesagtige Slotsruiner, bødler, Bønder og godtfolk.

Som en slikbutik.

Det føles som i en slikbutik, hvor alle godterne står lige foran næsen på enhver slikmund. Farvestrålende og fristende, når det kommer ned i en fine rød/ hvid bolsjefarvet papirspose. Man kan ikke få nok!

Sådan har jeg det med bøger. Jeg kan ikke få nok. Jeg må tilstå, at jeg elsker at smugkigge i smukke og interessante bøger.

Kan du holde på en hemmelighed? Shhhh!

Det jeg deler med dig her, må du helst ikke fortælle min chef på museet . Jeg vil jo gerne beholde jobbet. Men véd du hvad? Jeg kan ikke lade være med, ind i mellem at falde i staver, når jeg står med en fint indbundet bog i hånden. Mit job er at registrere bogen, med guldbogstaverne, i en database.

MEN en database hverken dufter eller ser lige så indbydende ud som bogen. Bøger er bare bedst på tryk!

Idé- banken på jobbet, giver så meget inspiration til mine egne ideer i forfatterskabet. Faktisk dannede en af bøgerne ramme om plottet i min novelle: Kong Christoffers død ( der blev bragt her på siden som føljeton tidligere i år).

HUSK at holde det hemmeligt, ikk´
En anden ting jeg morer mig meget med, på museets bibliotek, er ord. Gamle ord og vendinger kan være vildt sjove. Nogle er naturligvis skrevet med Gotisk skrift. Heldigvis er min store interesse for slægtforskning kommet mig til undsætning flere gange.

Måske kommer der et blogindlæg, med sjove snirklede vendinger. Man ved aldrig.

Hold nu op, hvor er det sjovt at være forfatter.

Hilsen

Claus Larsen