Kaffe, Værktøjskasse, Computer & klar til research- tur

Kaffe på research-turen er en vigtig ting for mig.

Kaffe er måske ikke vigtigt for dig. Du har det måske anderledes, og det er fint. Det vigtigste er egentlig bare at være godt ruste for at få max ud af turen. Udover madpakken er der to lige så vigtige ting. Min gode ven computeren MacBook og værktøjskassen.

kaffe i værktøjskassen

Der er mange former for research. Nogle gange har du brug for at sidde på en café. En skøn sommerdag i skjorteærmer og nyde folks adfærd og dialoger. Her har du jo ikke brug for en værktøjskasse. Andre gange skal du måske afsted på en regnfuld efterårsdag for at få en fornemmelse for himlens lys og skyernes drift henover vandet, skoven eller måske et gerningssted.

Mange ting er og bliver foranderlige.

Derfor må du til tider følge dagenes gang, på dine udvalgte steder, for at få et indre billede på nethinden. Bedre endnu er det selvfølgelig at tage fotos med dig hjem.

Dine forberedelser til research – turen er vigtige.

Jeg gjorde i starten for lidt ud at være helt klar til turen. Det har jeg løst ved at have min forfatter-værktøjskasse pakket og klar hele tiden. Så kan jeg tage  mig af flere ting på stedet med det samme og undgå de mange besværligheder. Af skade bliver man klog. Værktøjskassen er min tro følgesvend og det eneste jeg normalt skifter ud fra gang til gang er kaffen og madpakken

Der er stor forskel på hvilke genre du skriver. På samme måde er det også forskelligt, hvad du synes du kan få brug for på turen. Jeg har for eksempel brug for mange indtryk. Lyde, lugte, vind & vejr og små overraskelser der næsten altid dukker op, når du arbejder væk fra skrivebordet.  Det kan give masser af inspiration. Naturen er altid leveringsdygtig med ting, der er svære at hitte på uden at have oplevet eller set det. Et lille eksempel fornyligt :

Var på et mindre gods for at tage fotos.

Jeg var interesseret i årstallet der stod, i patineret kobber, over porten ind til slottet. Da jeg vil tage billedet falder det ene tal, til jorden 3 meter fra mig. Nu stod der i stedet 1-8 (mellemrum)- 4.
Overraskelser kan give stof til stemninger og pludselige indfald ( Her var det dog et nedfald, Pyt, det tæller alt sammen til din bog)

Her får du et hurtigt kig i min værktøjskasse:

  • kalender, notesbøger, briller, skriveredskaber, kompas og LEDlygte
  • GPS – I mit tilfælde bruger jeg helst ikke nogen. Kører ud i det blå og bruger kun Kraks til at finde hjem igen.
  • 2 blokke( dødningehovedet tv.) den ene linieret. Den anden er ternet, så jeg kan lave tegninger, grundplaner og placeringer af huse mm.
  • Blomsterpindene i bunden er til at markere diverse hændelser. Der er også små papstykker med tal. Præcis som når politiet afmærker sit gerningssted eller lignende.
  • Tommestok, 5 meter målebånd, lasermåler, skydelære og waterpas er tit i brug, når der skal være styr på længder, højder og omkredse.
  • WD- 40( til gamle låse mm. kan de ikke åbne må du jo planke over hegnet)
  • Solid Hobbykniv, tape og beskærersaks kan også vise sig gode at have
  • Ekstra batterier. Mobiltlf., kameraet, PCén og måske høreapparat, hvis du har behov for det?
  • Frisk kaffe i termoflasken.

Det var mit bud på indholdet til en værktøjskasse. Huskede jeg at nævne kaffe?
Hvis du selv har lavet en lignende, vil jeg rigtig gerne høre om, hvad din taske indeholder til researchturen? skriv evt. en kommentar det kan samtidig give input til andre.

Det skal nemlig være skide sjovt at være forfatter.
Nyd din research- tur ud i det blå.

Claus Larsen