Kong Christoffer truer en buschauffør

Kong og busKong Christoffer er vist lidt på afveje i dagens afsnit.

God fornøjelse og læselyst

Kordegnen lagde røret på i det samme præsten trådte ind på kontoret.
– Det var Bedemanden, Vita Brønn. Hun ville bare sige at hun blev 10 minutter forsinket-
– OK det er fint- sagde Maria From, der er pastor og den lokale sognepræst
– Så kan jeg både nå at spise frokost og tygge af munden inden da- lo hun.

Maria smilede til kordegnen, da hun smuttede ud i køkkenet efter sin madpakke. Hun var lidt spændt idag på indholdet , fordi det var Frederik, hendes yngste søn,der havde lavet frokosten i dag. Hun bad til hendes højere magt om, i det mindste ,at fri hende for Nutella madder. Det kunne virkelig få hendes smagsløg til at stritte bare ved synet af en Nutella mad. Hun tog chancen og pakkede ud.

Præsten var nået tilbage på kontoret og lod døren stå på klem inden bede-manden dukkede op.
– Hej Maria- sagde Vita lystigt da hun trådte ind ad døren
– Det tog noget tid, at komme gennem byen. Der var en hel folkesamling på Dania parkeringen. Det fik bilerne til at køre langsomt forbi. Der var også et par betjente og dirigerede trafikken- hun trak opgivende på skuldrene
– Hvad søren har der været gang i- spurgt Maria – var det en demonstration?-
– Jeg aner det virkelig ikke…Men det er mange år siden jeg har set sådan en forsamling…Måske har det noget med avisen at gøre? Jeg kunne ikke se meget, men jeg så et banner af en slags, hvor der stod: Lokumsen er fuld af lort-
Vita grinede over hele ansigtet og havde moret sig over optrinet i byen
– Sid ned Vita og lad mig høre,hvad det er du er i tvivl om med et dødsfald her i sognet. Hvad mystisk er der ved det? Ville præsten vide. Vita satte sig og slog benene over kors, inden hun svarede
– Ser du, det drejer sig om den ældre mand, der er blevet erklæret død i morges efter et hjemmerøveri i nat.- Vita trak vejret dybt og Maria nåede at indskyde
– Det lyder da skrækkeligt…sikken en voldsom død for den stakkels mand-

Vita forsatte – Ja. Familien har allerede kontaktet mig…Jeg ved ikke hvorfor det haster så meget,men de vil gerne have det overstået. Jeg synes bare ikke vi kan gøre noget for dem lige nu, fordi politiet stadig efterforsker og i følge politimesteren så skal vedkommende under alle omstændigheder jo obduceres først og det kan tage dage, ved du jo, hvis det er kriminelt!-
– Ja du har ret Vita. Vi kan intet gøre før tidligst sidst i næste uge, men jeg skal nok sørge for at klemme begravelsen ind i programmet.-sluttede Maria

– Ja men, Maria- Vita trak lidt på ordene og prøvede forsigtigt at komme til sagen
– Jeg tænkte på om du vil tage en sorgsamtale med familien. De virker helt låst på en måde. Jeg har ikke mærket nogen sorg, tårer eller savn…så måske du…?-
– Jah Vita, det vil jeg gerne. Men kan du selv være sød at arrangere møde med dem. Vi har lidt travlt nu med ferie og en enkelt syg..!-
– Ja, ja det skal jeg nok finde ud af…nogen bestemt dag for dig?-
Vita var tydeligt lettet og klar til at overgive sagen til Maria. De kontrollede deres kalender og Vita skyndte sig videre.

Maria From hældte en kop the op, fra elkedlen i køkkenet og greb avisen med da hun gik ind på sit kontor. Hun lukkede døren og flyttede det lille skilt, der næsten altid var grønt, til den røde side som tegn på at hun ikke vil forstyrres. Hun havde mange tanker og overvejelser hun måtte få styr på.
—————000—————

 

Kong Christoffer sledrede de små halvfjerds meter hen til stoppestedet, hvor han kom i ly for regnen. Han filosoferede stadig over den tilstand Julius er i. Uden at tænke over det prøvede han at tænde en cigaret. Det var svært at få flammen, i lighteren, til at holde længe nok til at smøgen fik glød. Han var blevet kold af at vente på bussen og hans våde fingre rystede, så han til sidst mistede grebet om cigaretten. Den faldt ned i en pytten under ham og fes ud.
– Jeg håber fandme at Julle overlever de par dage jeg er væk, så Rex ikke bliver ensom- I samme øjeblik han havde tænkt tanken gav han sig selv en skideballe over at få den slags tanker
– Håber bare ikke det bliver for meget for nogen af dem- trøstede han sig selv. Han kastede et blik på køreplanen ved stoppestedet og fandt frem til, at der var tolv minutter endnu. Helt automatisk hev han pakken med cigaretter frem. Han forsøgte igen at tænde smøgen og denne gang lykkedes det. Han fik med fornøjelse taget et dybt sug og pustet ud.
Regnen og blæsten tog en anelse til mens Kong Christoffer stod og så på ingenting. Der var helt nattestille og ikke en sjæl at se. Vinduerne i boligkomplekset var oplyst med TV blåt skær.
Af og til gled en skygge af en hundelufter forbi i gadebilledet og en enkelt tosset motionist fandt vej mod det grønne areal bag ved bygningerne. Ellers var der tomt. Det vil sige, næsten tomt.
Han fik øje på fire unge mænd med hætterne trukket op over hovedet. De løb ind og ud mellem bilerne på parkeringspladsen et stykke fra stoppestedet.De slog med baseballbats mod sidespejlene på flere af bilerne.
Lyden af de splintrede glas nåede Kong Christoffers ører, og han bandede på ejermændenes vegne. De unge mænd forsatte et minut eller to deres hærværk og sluttede af med at smadre deres bats ind i forlygter og sidedøre, så bil- alarmerne satte i et infernalsk hylekor og blinkende gule lygter.
Så snart lyd og lys showet startede forsvandt fyrene rundt om boligblokken, som Julius bor i. Kong Christoffer håbede bare at de forsvandt langt væk. De var snart ude af syne og han stod tilbage med den samme tvivl som før. Skal jeg smutte nu eller blive?
Han valgte at blive ved stoppestedet, da han fik øje på bussen. Den svingede ind mellem boligblokkene, fra hovedvejen, på vej hen mod ham. Christoffer hilser på chaufføren og stiger på bussen. De kender udmærket hinanden. Der er kun to andre passagere om bord og han sætter sig ved vinduet i højre side. Bussen sætter igang med et ryk. Christoffer kaster et sidste blik hen, hvor Julius bor.

Han får et stort chok, da han opdager, at der er tumulter i vennens køkkenvindue. Flere mørke skygger bevæger sig hurtigt rundt der inde og pludselig bliver loftlampen smadret og lyset går ud.
Der er noget helt galt.
Kong Christoffer springer op fra sædet i en fart. Han griber fat i chaufførens arm , så han farer sammen af forskrækkelse.Christoffer råber ophidset at han skal standse straks. Chaufføren er lidt rystet og det tager lidt tid at stoppe bussen
– Kom nu for fanden mand, det haster af helvede til-
Cristoffer har hævet stemmen mens han tripper for at komme ud i en fart. De to med passagere begynder at råbe. Den ene, en ung kvinde, foreslår at hun kan tilkalde politiet, så de kan slippe af med ham
– Du rører ikke den mobil. Forstår du moster?- hun nikkede stille Christoffer hørte den sivende lyd af dørene der gled op i midten af bussen
– Chauffør, du melder heller ikke noget før du er hjemme på terminalen, forstået?- Han sprang ud og væk var han.

Stoffer sætter i vildt løb tilbage mod lejligheden. Rex begynder at gø og snerre voldsomt. Lyden af hunden får Stoffer til at sætte tempoet op. Han stopper brat, da der lyder et højt og ynkeligt hyl fra hunden, hvor efter den bliver tavs.
– Fanden tage dem- råber Christoffer. Han er godt klar over hvad det betød. Han turde ikke tænke tanken til ende og brasede i stedet dørene ind med vandrestøvlerne og fór direkte ind i mørket og kaldte højt på Julius.
Han svarede heldigvis forpustet og var ikke kommet noget til endnu. Han forsøgte ihærdigt at holde de unge fyre i skak inde i soveværelset. Stoffer fandt forsigtigt gennem mørket.
Lige indenfor i dagligstuen, stødte hans støvle på noget blødt.Han standsede et splitsekund, med en klump i halsen, da han så ned. Han måtte forsigtigt skræve hen over Rex, der lå livløs foran ham ved siden af lænestolen. Han forsatte mod soveværelset.