Læs, så meget du overhovedet orker

læs, så meget du kan.

Det kan virke som et paradoks, at du skal læse for at skrive.                        Læs alt

I virkeligheden er det den bedste måde du kan tilegne dig de

forskellige former for genrer. Lære dem at kende og find din

egen stil. Du kan skrive i øst og vest, men du må starte med :

Hvad er din genre? 

Der er mange genrer at vælge mellem. Der er rigtig mange forfattere inden for genrerne.

Der er mange om budet. Du må finde din plads.

Skal du måske finde din egen niché, som forfatter? 

Det kan være nødvendigt, hvis dit materiale kan bære det, at skabe din egen niché. Simpelthen for ikke at drukne i mængden. Du må skille dig ud fra mængden og muligvis endda være helt nyskabende på dit felt. Dine læsere skal blive nysgerrige.

Det er præcis derfor, at læsning er vigtig for dig. Du må finde bøger af forskellige genrer og forfattere. Det kan styrke kendskabet til hvad din egen “stemme” er. Hvis du allerede er en “læsehest” i forvejen, har du et godt forspring til at finde din plads. Er du ikke, så bare klø på.

At læse er hyggeligt. Op i lænestolen.Tæppet over benene og hunden på skødet. Kaffe/ te inden for rækkevidde. TV slukket.

Det virker ikke for mig må jeg indrømme. Når jeg skal læse en bog, jeg har forventninger om at lære noget af, så foregår det ved skrivebordet.

Der sættes focus på opgaven. Blokken og pennen ligger klar. Ordbøger inden for rækkevidde. Klar,parat og start.

Læs og lær

  • Hvad vil forfatteren fortælle mig som læser om sit budskab. Er der et budskab?
  • Hvordan er stilen? Let læselig, måske for let eller for tung. Hvordan foregår flowet og pulsen, kan du mærke det.
  • Er der mange dialoger. Hænger de sammen eller er det robotsnak. Bliver du revet med eller er det nu du absolut må ud over sætte kaffe/te vand over.
  • Stemningen. Hvordan er den? Er den der eller ej? griner eller græder du med personerne eller er de kønsløse for dig?
  • Giver slutningen/ plottet mening eller er den åben for forsættelse. Måske i et nyt bind mm.

Når jeg har gjort mine notater, giver mig selv lov til at summe et par dage. Når jeg er klar skriver jeg det rent. Bogen er læst og det er på sin plads at sætte et flueben i kolonnen : læseliste.

Jeg anmelder ikke bøger. Det er der mange der er meget bedre til.

Jeg skriver i stedet gerne min personlige oplevelse af bøgerne.

God læselyst.

Det skal være sjovt at være forfatter.