Nyhed for nogen og måske en træls nyhed for andre

Nyhed kan være flere ting. En god eller en knap så god nyhed. I dette tilfælde håber jeg, at det kan være til gavn for både dig og mig.

Nyhed

 

Der er ingen Hokus-Pokus i det nye tiltag fra min side. Det handler simpelthen bare om tid. Tid for mig til at skrive indlæg. Tid for dig til at læse mine indlæg. Lige for tiden skriver jeg løs på en roman og en novelle. To vidt forskellige emner og temaer, men de kræver begge fuld opmærksomhed fra mig. I weekenden dukkede der så en ny novelle idé op. Den ikke bare kræver at blive skrevet. Den insisterer på det kraftigste.

DERFOR FÅR DU, DEN NÆSTE TID, EN NOVELLE- FØLJETON

Den nyeste novelle idé har jeg givet titlen : Kong Christoffers død

I løbet af sommeren får du et nyt indlæg tirsdag og lørdag kl. 15. Det er præcis som nu.

Forskellen er blot, at du får indlæg, der indeholder det materiale, jeg når at skive på novellen. Du er også meget velkommen til at sende mig kommentarer eller spørgsmål, direkte her på bloggen. Måske har du lige præcis, de vise sten, der skal til for at jeg kommer videre med fortællingen om Kong Christoffers død.

Det vil være rigtig sjovt og lærerigt at høre, hvad du synes og mener hen ad vejen. Gode input, ris og ros og et Likes på bliant.dk vil være velkomment.

Denne nyhed er samtidig med til at holde mig til tastaturet og få skrevet løs på de tre projekter, der står i kø for at blive skrevet færdig.

Jeg håber ikke jeg har skræmt dig væk fra blogsiden her. Jeg håber i stedet at du vil gøre bliant.dk, til en af dine favoritsider, så du nemt kan følge med i “vores” novelle- føljeton.

Denne Nyhed betyder samtidig, at jeg må nedlægge nogle af mine Facebook- aktiviteter, for også at fokusere på det vigtige for en forfatter-spire:

At skrive løs hver dag for at blive bedre.

Det skal nemlig være sjovt at være forfatter,

Ligesom det er sjovt at skrive mine indlæg til dig.

Glæd dig til første del af føljetonen på lørdag d. 16. april. Du kan sagtens nå det selv om du skal ind og råbe

Hurra for Dr. Margrethe den anden, på Amalienborg.