Hvorfor skal det pjat nu til for?
Hvorfor skal du, som et helt almindeligt menneske pludselig have din en Blog..?
Kan du ikke bare nøjes med en Selfie…?
Så bliver det da ikke mere egoistisk end som så.
Det er nogle af kommentarerne fra familie og venner inden jeg gik i gang. Det er selvfølgelig meget relevante spørgsmål at stille. De samme spørgsmål har jeg også stillet mig selv.
De har nu spøgt i mit hoved et års tid…!
Hvad er meningen?
Giver det overhovedet nogen mening eller relevans for dig eller mig eller andre at oprette en Blog? Måske, måske ikke.
Uden rigtigt at være det bevidst, har jeg mødt og arbejdet med utallige skønne og forskellige mennesker og kulturer. Både her i Danmark og i udlandet.
I 7 år var jeg lagerforvalter i et værktøjsfirma og senere 9 år som daglig leder på et botilbud for psykisk syge unge voksne.
Jeg har rejst i flere lande, men aldrig som turist. Har været i en del lande Europa. Her arbejdede jeg med at opsætte messe-stande. Det var dengang der stadig stod en mur i vejen midt i Tyskland.
Jeg har fra, 2001-2005, boet/ været udsendt lokalt.

Børnehave i Guinea Bissau
Alle steder mellem et halvt til et helt år af gangen:
I Grønland, Vesteuropa,Kina, Mexico,Guinea Bissau,
Zimbabwe, Sydafrika og Botswana.
Det var som frivilligt udsendt gennem NGO´ er. Hovedparten af arbejdet bestod i undervisning, sygdomsforebyggelse og efterværn for HIV- smittede i lokalmiljøet.
Alle steder har været sammen med mennesker med udfordringer i deres liv og jeg kan kun være taknemmelig for at jeg fik lov at være en del af deres liv.
Hvad er forklaringen:
Senere er det gået op for mig, at det nok var i en tidlig alder at jeg tog min første og største beslutning i livet.
Nemlig altid at holde med de svage i samfundet.
” Jeg synes blandt andet stadig, at det er unfair og starte sit liv med at få en røvfuld af jordmoderen”
Mit navn er Claus Larsen, Jeg er født i midten af sidste århundrede, som den ældste i børneflokken på 4.
Jeg har været gift i atten år. Har to voksne drenge og tre skønne børnebørn. Jeg er fraskilt og bor i Næstved.
Jeg har besluttet at sætte hele 2016 af til at lære håndværket som forfatter.
Derfor denne Blog. Fordi jeg er begyndt at omsætte oplevelserne i manuskriptform.
En lysegrøn Forfatter-spires stille håb om, at du kan bruge noget fra mine skriverier.
Bliant / Claus
Det må gerne være sjovt, at være forfatter.
Hej Claus.
Jeg så på betalæser at du søger sådanne til en roman. Synes især om det du skriver om de svage i samfundet og om at være udsendt. Vil altså gerne læse. Jeg har skrevet flere bøger er pensioneret bibliotekar. Har aktuelt en nærfremtidsroman om flygtninge og klima som jeg leder efter et forlag til og gerne vil have endnu en betalæser til. Andre har læst men jeg er en det skriver meget om og til.
Mvh
Helga