Politimesteren er sur, mens fru Petersen kommer hjem

Politimesteren kommer i verbalt klammeri med Borgmester Jensen.   Politimesteren( Forsættelse af : Kong Christoffers død)

Politistationen summer af liv og folk allevegne. Betjente og civilister i mellem hinanden. Der bliver snakket højlydt , forklaret og vist vej. Alle de civile var journalister fra nær og fjern. Dagblade, lokal TV, aviser og en landsdækkende TV-station,som prikken over i´et .

Der er også sneget sig en enkelt borger ind, der ikke kunne hitte rede i om han skal have nyt pas til vinterferien her eller på Borger-service…fordi så skal han jo helt ind til Hovedbiblioteket, brokker han sig gnavent. Alle er mødt forventningsfulde op til pressemødet.

Uret på væggen i Briefing rummet, bliver nøje overvåget. Det er Politimesteren, Børge Hårs, der holder et skarpt øje med tiden. Han har indkaldt til pressemøde klokken 13. Der mangler kun fire minutter, da han stiller sig foran vinduet i hjørnelokalet og betragter trafikken neden for stationen…Der holder en Taxi uden for indgangen og der stiger to hjemløse ud, Underligt…Hårs tænker ikke videre over det. Han står ved vinduet og falder i staver mens han tænker over dagens hændelser.
Der er godt nok sket lidt af hvert i dag, synes han.

Oven i det hele havde Borgmesteren ringet flere gange på de mest irriterende tidspunkter. Borgmester Jensen ville da gerne stille sig til rådighed, og støtte etaten, når der skal holdes pressemøde, havde han nævnt et par gange. Han syntes det er vigtigt, at han som Borgmester slutter op omkring Politimesteren i en svær situation.

Nu var Børge Hårs blevet godt knotten. Han svarer Borgmester Jensen i klare vendinger

– Jeg er ikke Din Politimester, Jensen. Så fat det dog, for en gangs skyld, mand. Jeg tilhører Etaten og er udelukkende Politimester i denne politikreds fordi Etaten…Og ikke du synes det var det rette sted for mig at gøre tjeneste her. Nu skal du samtidig høre, Jensen, Jeg er faktisk helt enige med dem på det punkt –
Borgmesteren havde været tavs i samtalen men vil nu stivnakket overtale Hårs til trods alt, at tage ham med til mødet.
– Det er jo så vigtigt, at Jeg, som Borgmester, kan optræde på nationalt TV og forsikre byens indbyggere om at alt bliver sat ind på opklaringen af denne sag. Og at jeg personligt vil følge…
Nu afbryder Politimesteren ham, med en sidste salut.

– HØR nu her, Jensen. Den er ikke længere, glem det !
Iøvrigt er det, mig bekendt, ikke dig der skal opklare noget som helst. Lad du mig og mine folk om det.Tag du i stedet en tur hen i dit nye Bygge projekt og inspicere lidt dér.
Det er du rigtig god til- sagde han ironisk
-FARVEL- lød det barskt fra Poitimesteren.

Hårs vender sig omkring. Han kaster et hurtigt blik rundt i lokalet. Alt ser ud til at være i skønneste orden, så vidt han kan se. TV -stationerne havde fået adgang til at sætte alt deres grej op, allerede om formiddagen. Politimesteren går hen til bordet, hvor han skal sidde under mødet. Han sikrer sig en sidste gang at mikrofonerne virker. Han er godt tilfreds så nu skal det bare overstås i en fart.

Han griber, ved en pludselig indskydelse, sin mobiltelefon og ringer til Vagthavende nede i stueetagen
– Hej Mikkelsen, ved du hvordan det ser ud inde i byen ved Mediehuset, er der noget nyt, hvis de bladsmørere, til journalister , finder på at spørge til situationen lige nu ?-
– Det ser faktisk OK ud lige nu…De fleste holder sikkert frokostpause. Så må vi se om de dukker op igen senere. Der er heller ikke sket noget nyt inde fra mødet…Vi er i hvert fald ikke blevet underrettet endnu, må jeg vel hellere sige, Chef !”-

– Tak – lød det korte svar og Hårs vender sig endnu engang om mod vinduet. Der står han stadig , da en betjent, slår døren op og melder, at gæsterne er på vej op af trappen nu. Betjenten lader døren stå åben og Politimesteren snurrer rundt mod vinduet, med ryggen mod døren.
Han står og ser vigtig ud, da de første journalister og fotografer stimler ind af døren, for at få de bedste pladser.
——————000——————
Den kvindelige betjent, Kirsten, er i færd med at holde sit løfte til fru Petersen. Hun har arrangeret et køretøj, fra stationen og har langt om længe fået den gamle dame ind på passagersædet.
– Så fru Petersen, så mangler vi kun at få selen på, ikk`sandt ?-
Kirsten forsøgte blidt at trække selen hen foran fru Petersen
– Du skal ikke snøre mig ind unge dame, der er pine død aldrig nogen der har eller kommer til at bestemme hvad jeg skal-
Vrissede hun af Kirsten, der blev helt paf.
– Jamen fru Petersen dog. De kan da ikke blive kørt hjem i bil af politiet, uden sikkerhedssele,vel?-
– Jow, det kan jeg ! Siger hun stædigt
– ellers kan jeg gå på mine egne flade fødder..tro mig, det har jeg sandelig gjort mange gange før i min tid-
Sluttede fru Petersen og knejsede bestemt med nakken.

Kirsten overgav sig . Hun starter politibilen og sætter kursen direkte mod Sydbyen. Hun er nemt at finde frem til fru Petersens opgang.Kirsten har været der et par gange tidligere, når fru Petersen har været på en af sine berømte udflugter. Betjenten hjælper damen ud. Lige da den ældre dame træder ud af politi bilen kommer Niclas, der er naboens ti årige søn, susende tæt forbi hende, på sit skateboard, og råber imponeret til hende

– Hva´så dér, fru Petersen. Er du blevet anholdt? Er du en tyv eller hva´ ? skal du i fængsel så vil jeg med-
Niclas råber høj så hele boligkomplekset kan høre ham. Han kommer igen strygende forbi fru Petersen. Hun vifter ham væk fra sig med en håndbevægelse og går roligt ind i sin opgang.
– Dumme, dumme knægt, altid nysgerrig, er han –
Brummer hun for sig selv, mens Kirsten, trykker på bilens elektroniske lås og følger med ind i stue etagen.

De sætter sig ved køkkenbordet, med hver sin kop kaffe.Der er ikke gået mange minutter før det banker på døren.
Kirsten rejser sig og gør tegn til fru Petersen om at hun nok skal åbne døren.
Det er nabokonen, Elisabeth, og Niclas´es mor Anne-Sofie, der står på dørmåtten. De vil høre om, hvad det er for nogle spændende ting fru Petersen har oplevet…
Hun er jo igen kommet hjem under politibevogtning og over-vågning. Er den søde lille ældre nabo dame i virkeligheden et gement og udspekuleret kvindfolk?

Naboen Elisabeth, der er single, håber mest, at det er en mandlig betjent, der har bragt fru Petersen hjem. Det er det så ikke. Så der er vel ingen grund til at blive, for hende i hvert fald.
Hun har taget avisen med til fru Petersen, som hun plejer.
– Du må hellere få den her- siger hun hurtigt.og rækker avisen frem
– Du plejer jo at bruge Ugeavisen i bunden af undulaten, Pips, bur. Ikke sandt fru Petersen-
Hun nikker blot og Elisabeth skynder sig ind til selv igen.

Anne-Sofie bliver budt på en kop kaffe med mælk som hun er vant til. Inden hun når at spørge fru Petersen om hvorfor hun var kommet i politibil, satte Kirsten sig igennem
– Fru Petersen har intet gjort…ud over at gøre brug af sin ret til ytringsfrihed og det er udelukkende fordi jeg vil være sikker på at hun kom godt hjem at jeg var chauffør. Jeg må også ind på stationen og komme videre med mine sager på kontoret.
– Kan de damer have en fantastisk eftermiddag og tak for idag fru Petersen, det er altid en fornøjelse at møde dem-
-Tak, tak unge dame nu ikke så rørstrømsk, det bryder jeg mig ikke om, Farvel-

Damerne sætter sig igen ved køkkenbordet og snakker løs om dette og hint en times tid.
Det har været en begivenhedsrig dag for den ældre dame. Så hun sender Anne- Sofie hen til sig selv, så der kan blive fred og ro i lejligheden igen. Fred og ro er rart. Det indbyder til en lur.
Så en god lang lur er fru Petersen´ plan for eftermiddagen.

——————-ooo—————–

Jeg tager ikke en lur, ligesom fru Petersen.

Jeg kan slappe af, når jeg har næste afsnit klar til dig.

Det skal være sjovt, at være forfatter

Rigtig god læse lyst i weekenden.