Pressemøde hos Politimester Hårs

Pressemøde

Pressemøde hos det lokale Politi, kaster lidt lys over hændelserne i sagen.
– Velkommen til pressemøde her på stationen-
sagde Flemming Bøge-Hansen, der var blevet bedt om at blive efter sin arbejdstid for at deltage i pressemøde. Han nåede lige at håbe på at Pernille og Freja er blevet enige om hvem der har Ugeavisen.Han forsatte
– Klokken er nu præcis 12:45, så jeg giver ordet til Politimester Børge Hårs-

– Siden sidste pressemøde er vi blevet lidt klogere omkring nogle af hændelserne i Sydbyen.

– Vi må desværre meddele, at den forurettede i sagen om hjemmerøveriet, i udkanten af Sydbyen, er afgået ved døden her til morgen. Det skete som følge af de indre kvæstelser, den ældre mand blev udsat for ved det brutale overfald i hans hjem i går.
– Vi efterforsker naturligvis for fuld kraft og har indkaldt ekstra mandskab, her til morgen, til at løse opgaven. Det er en utrolig efterforskning vi er i gang med. Jeg har aldrig prøvet noget lignende i mine 23 år i korpset-

– Vi modtog en anonym anmeldelse i aftes, kl 23:36, om overfaldet. Da de første betjente kom frem til gerningsstedet, var Ambulancen allerede tilkaldt og kom i samme øjeblik. Døren til lejligheden i stueetagen stod åben.
-Da betjentene kom ind i lejligheden, fandt de den forurettede liggende i køkkenet. Han var meget ilde stedt og afkræftet, så han blev straks tilset af personalet fra lægeambulancen og kørt direkte til sygehuset. Herfra blev han senere fløjet med helikopter til Rigshospitalet-

– Der ventede en overraskelse til betjentene i lejligheden. Nu kommer det mærkelige..
Da betjentene gik videre ind i stuen, fandt de fire unge knægte på 18-19 år, bagbundet og med Gaffatape klistret for munden…Et yderst underligt tilfælde. Ikke nok med det, så havde den ene af de unge, fået skrevet et ord i panden. Det var skrevet med tusch og ordet, Kongen.
– Det kan tyde på en slags visitkort fra et af vidnerne –

– Vi arbejder naturligvis ud fra teorien om, og finder grund for at antage, at de unge lømler har forårsaget overfaldet. De er på nuværende tidspunkt fremstillet i dommervagten, med henblik på en varetægtsdom.I mellemtiden undersøger vi de fire unge kriminelle yderligere, og de vil nu også stå tiltalt for uagtsomt manddrab-

– Vi henstiller til offentligheden om at henvende sig til nærmeste politi-myndighed, hvis man har nogen som helst oplysninger, småt som stort, i forbindelse med den utroligt bestialske og umotiverede vold, der har fundet sted.-

– Samtidig beder vi den eller de vedkommende, der havde “serveret “ de fire unge mennesker til os på gulvet i lejligheden, om at henvende sig med nærmere oplysninger som vidner i sagen.
Jeg kan desuden tilføje, at vidnerne vil forblive anonyme for offentligheden af hensyn til deres eget ve og vel.
– Til slut vil jeg opfordre vidnerne til at henvende sig, så jeg, som Politiinspektør, kan få lov at udtrykke min personlige tak, samt takke på korpsets vegne-

– Det var alt for nu og I journalister vil selvfølgelig løbende blive orienteret på et nyt pressemøde, om den videre udvikling i sagen! Jeg vil opfordre til at I gør eventuelle spørgsmål nu, så konkrete og korte som muligt, de damer og herrer . tak-
————000———-

Christoffer vender sig igen om mod Svendsen mens han læner sig op af vindueskarmen

– Det jeg ved lige nu, Christoffer, er at Julius er afgået ved døden her til morgen på hospitalet. Han nåede ikke at komme til bevidsthed inden han sov ind. Jeg er meget ked af at skulle overbringe dig den sørgelige besked, min ven. Jeg kondolerer, Christoffer –
Kriminalbetjenten lavede en kort kunstpause. De stod begge i et fælles øjebliks stilhed.

Pludselig blev stilheden forvandlet til hurlumhej, da Lise og Rex kom spurtende efter hinanden gennem køkkenet. Christoffer bevarede fatningen da han stille bad dem om at gå ind til Tove igen. Svendsen og jeg er ikke helt færdige med at snakke endnu. Lise kastede bolden gennem korridoren og ind mod stuen og som på tælling fór de begge afsted.

– Vi har virkelig brug for din hjælp, til at afklare hvad der skete hjemme hos julius i aftes.Du siger du var på besøg for at aflevere Rex i pleje. Er det korrekt?
– Ja – lød det korte svar
– Hvad skete der i løbet af aftenen, Christoffer. Vi har underretning om at du har truet en buschauffør og et par passagere, inden du forlod bussen. Hvorfor forlod du bussen? –
Christoffer går stille hen og sætter sig ved bordet overfor Svendsen. Han hælder en kop kaffe op og tilbyder Svendsen en tår mere. Betjenten takker nej og lægger sin blok og kuglepen foran sig og Christoffer fortæller

– Jeg forlod bussen fordi jeg kunne se at der var tumulter inde i Julius´ køkken. Kort forinden så jeg fire unge rødder rende rundt og smadre biler. Jeg tænkte at det måske var dem, der aflagde Julius et besøg –
Han tog en god slurk kaffe, tørrede sig om munden med bagsiden af hånden.
– Da jeg kom nærmere kunne jeg høre larmen og at Rex gøede som en gal. Jeg var hurtig klar over at der var noget galt, så jeg sparkede hoveddøren ind. Der var mørkt alle vegne og da jeg kom ind i stuen fandt jeg Rex livløs på gulvet–
Christoffer sank en klump i halsen, som igår, bare ved tanken om det gip det havde givet at se hans elskede hund ligge på gulvet.
– Der var ingen i stuen,så jeg styrede direkte hen mod soveværelset. Da jeg kom tættere på kunne jeg høre Julius forsøge at lave lyde. Jeg tror de holdt ham for munden og kunne kun høre at de stod tæt bag døren. Jeg greb fat i en blomster-pedestal og smed den ind gennem døren, der stod på klem, for at få dem væk fra døren–
Han begyndte at hoste forlegent, tændte en cigaret og tog et stort sug. Da han gik videre i snakken stod røgen ud af munden på ham, så han hostede igen. Svendsen benyttede chancen til et spørgsmål
– Havde du nogen ide om, at alle fire unge lømler var i soveværelset, sammen med Julius? –
– Nej det troede jeg bare fordi de kan komme den vej du til terrassen –
– Det var en fejl – indrømmede Christoffer og Svendsen så interesseret på ham
– Hvad mener du, med en fejl? –
– Jeg gik hen til soveværelset og ville skubbe døren op. Samtidig med jeg tog fat i døren springer to af rødderne op på ryggen af mig. De havde gemt sig på badeværelset. Vi vælter rundt oven i alle møblerne i stuen. Det gav Julius chancen for også at slippe fri.–
Christoffer stopper sin snak et øjeblik og ser eftertænksomt ud af vinduet. Svendsen noterer ivrigt alt ned til rapporten senere. Selve ordet rapport giver ham altid mavekneb.
– Julius kunne vel ikke klare sig mod de to lømler, vel? – Spurgte Svendsen for at vende tilbage til sagen
– Joh, næsten. Inden længe kom de tre også tumlende ind i stuen. Den ene landede lige foran fødderne på mig, så jeg gav ham et solidt spark i skallen…– Han stoppede brat op i fortællingen og spurgte forsigtigt Svendsen om han nu kom i vanskeligheder over at tilstå alt hvad der var sket?
– Det kan jeg naturligvis ikke udelukke Christoffer. Men sandheden er trods alt bedst i alle livets forhold, syntes du ikke? –
– Hvad pokker Svendsen. Sidder du nu og bliver helt filosofisk lige pludselig. Det må du gerne lade gå ud over nogle andre. Jeg stillede et direkte spørgsmål, som du gerne må svare på. Ellers må jeg nok sige, som vores politikere, at jeg har ingen kommentarer. Hvad med den?–
Svendsen så spørgende på ham og rystede på hovedet
– Jeg kan ikke give dig andet svar og det ved du udmærket godt. Jeg har ingen bemyndigelse til at love dig noget som helst, for fanden,mand det ved du da–
Christoffer smilede lidt for sig selv. Det var yderst sjældent han havde hørt et bandeord fra Svendsen. Den mand var altid så striks med sin opførsel, men i dag havde han sagt” for fanden”. Det er store ord i hans mund. Den her sag må plage ham lidt, tænkte han og fik en smule ondt af kriminalbetjenten.
– Ja, ja godt ord igen, Svendsen, skal jeg gå videre. Jeg vil gerne have det overstået nu –
Betjenten nikkede bare
– Hvor pokker kom jeg nu til? Nåh jo! Det var lykkes Julius at få tændt loftlyset over spisebordet. Jeg kunne se at han havde lidt svært ved at tumle den knægt der havde fat i ham. Jeg greb fat i fyrens jakke og hev ham ind mod mig selv. Julius stak ham en ordentlig kajeryster. Da knægten faldt om på gulvet væltede han ind i en af de andre fyre. Julius fór over dem begge og landede en del næver i deres kønne unge ansigter.
De lå begge på gulvet, mens jeg bøvlede med de to sidste. Julius var smart i vendingen. Han løb ud i køkkenet- Jeg troede han stak af efter hjælp. Det gjorde han ikke. Han kom jublende tilbage med en rulle Gaffa tape og nynnede højt, at nu bliver det rigtig skægt at binde dem ind fra top til tå –

——————————OOO———————-

Det skal være sjovt, at være forfatter.

God læselyst til dig.