Punktum er slut, prut og finale. Eller er det?

Punktum er bestemt ikke endegyldigt.

Punktum for en bog tager lang tid. Det vil mere erfarne forfattere end jeg sikkert skrive under på.

Sagen er, kære læser, at jeg glæder mig inderlig meget til at færdiggøre nogle af projekterne. 

2017 ER DERFOR UDRÅBT TIL ET PRODUKTIONSÅR

 

Punktum.jpg

De erfarne forfattere ved, at det først er nu, det bliver alvor!

Det næste års tid vil hovedsageligt være det sproglige og skriftlige det handler om.

Alt skal gåes efter i sømmene.

  • Flere gennemlæsninger og stramme op på fakta
  • Er datid og nutid konsekvent hele vejen i historien?
  • Afstemme grammatikken og er punktum og kommaerne ok?
  • Flere gennemlæsninger og tilpasninger og omskrivninger
  • Læse og fortælle historien højt for nogen andre
  • Gennemgå manuskriptet en sidste gang
  • Find en beta- læser og få feedback + tilpas evt. igen?
  • Diverse finpudsning af synopsis, bagsidetekst og historien
  • Finde en redaktør, der har mod og lyst til at læse novellen?
  • Vente………………Spændt på svar fra redaktør / bogforlag?

Jeg ser meget frem til, at gå det hele igennem, med tættekammen. Det bliver en ny og vigtig læreproces.

En proces der kan styrke færdigheder i grammatikkens snirklede univers.Hvor også nye kommaregler kan give sved på panden. Punktum bliver tilmed også brugt i højere grad til at skabe hurtige og korte sætninger.

Har du styr på de nye kommaregler, når du skriver?

Vi vil jo helst undgå for mange anmærkninger fra sprog-politiet. Så det skal bare læres på rygraden.

Der er ingen der orker at læse en bog, hvor fejlene stritter i alle verdenshjørner. Bogen bliver helt sikkert lagt nederst i bunden af bøger på natbordet hos betalæsere. En redaktør tager den med hjem til optænding i pejsen.

Det er fuldt forståeligt.

Det er i høj grad vores ansvar som forfatter, at levere kvalitet til dig, som læser.

 

Rigtig forrygende skrive/ læselyst til dig.

Fra en ovenud glad forfatter-spire.

Claus Larsen