Redaktøren på glatis med “smede-Hans”

 

Redaktøren må gå den tunge vej.

Redaktøren

Side profile of a journalist typing on a typewriter

 

De forreste folk og Facebook gruppen havde fundet vej frem i første række på Parkeringspladsen. De hører Fru Petersen´s råb til himlen.

“HVORFOR ?”
Straks startede de alle at råbe i kor.
– HVORFOR gør politiet ikke sit arbejde…? Find de skyldige…Det skal opklares NU !!!
De unge aktivister fandt deres bannere og skilte frem og viftede med dem hen over folkemængden. Pludselig pegede en ung kvinde i gruppen op på vinduerne på redaktionsgangen.

Han stod dér, i enlig majestætisk figur. Rank, med brillerne trukket op i håret og ikke en mine fortrak sig i hans ansigt.
Dér stod han…Redaktør Jokumsen, og stirrede tomt ud over hele menageriet, der udspillede sig nedenfor bygningen. Han bandede indvendigt…Bandede Borgmester Jensen hen hvor peberet gror…og helst lidt længere. Hvad fanden er det for en sag alt det her handler om, sagde han henslængt ud i lokalet. Der var ingen svar i luften…Kun stilheden.

Jokumsen vendte sig om. Der sad kun enkelte journalister og et par praktikanter ved skrivebordene. Mads, har nok ikke fundet de forbandede linser, så jeg må vel gå uden, forklarede han sig selv og gik hen mod elevatoren.
– Jeg går ned i løvens gab nu–
Sagde han højt ud i lokalet. Det rungede hult, i stilheden da han fortsatte.
– Hvis jeg ikke er tilbage om en time…så husk venligst at feje resterne af mig op, inden i går hjem –
Elevatordøren gik op og han trådte ind, uden at vende sig om, indtil dørene havde lukket sig bag ham.
——————000————-
Rent instinktivt trækker han sig længere tilbage med betjentene efter sig. Betjenten, Bjarne, ser direkte på Jokumsen og kalder ham til sig.
– Nu skal du høre Jokumsen! Kan du høre mig?-
Jokumsen nikkede ivrigt, og Bjarne forsætter.
– Indsatslederen foreslår at du byder dem indenfor. Ikke alle selvfølgelig…men en fem, syv stykker, så I kan snakke i fred og ro om sagen..hvad det end er? Hvad siger du til det? –
– Det er sikkert en god idé, jeg kan slet ikke overskue det her, men hvis I synes det…Så lad os gøre det…Alt er bedre end at stå her som et umælende får, der ikke aner hvad ben det skal stå på! –

Jokumsen må hæve stemmen flere oktaver for at trænge igennem larmen. Bjarne nikker forstående og slår hånden ind-bydende ud mod Jokumsen, som tegn på at han kan tage ordet nu.
Det er tydeligt at flokken vil se handling i stedet for snak. Så timingen er vist helt i orden, tænker Redaktøren. Han træder et skridt frem og hæver begge arme for at få dæmpet støj- niveauet.

Endelig kom han i gang med en let bævende stemme.
– Kære venner, jeg er glad for at se så mange af byens folk samlet. Det er en noget blandet følelse står med. Jeg har stor respekt for at I ytrer jeres mening om en vigtig sag. Det er en menneskeret, som vi skal bevare og værne om…
Jokumsen må tage sig selv lidt sammen. Han kan mærke at han var er kommet skævt ind på emnet. Det lyder mere som en politisk propaganda tale til nationen.

Den må han hellere overlade til Borgmester Jensen ved en senere lejlighed. Borgmesteren elskede jo at optræde med sine flommede floskler og anekdoter om dit og dat.
Redaktøren rømmer sig igen og hæver armene
– Jeg har bare et problem med alt det postyr der er her på pladsen! –
Mange tilhørere buher af ham og råber atter skældsord og fy råb.

-Kære venner I må hjælpe mig! Jeg aner simpelthen ikke hvad den her sag handler om. Jeg ved ikke om vi har skrevet noget i avisen, som I er utilfredse med…
Men jeg har et forslag, som jeg håber vi kan løse- Han sænker armene igen og tager en dyb indånding.
– Jeg foreslår at I finder fem personer, der kommer med op på mit kontor og drøfter sagen i fred og ro. På den måde kan vi måske få løst mysteriet i en fart og alle kan komme videre-
Jokumsen ser ud over hele forsamlingen, der begynder at mumle og ytre meninger om forslaget.

– Hvad mener Du Jokumsen med at komme videre. For fanden da , manden er jo død og du er sgu´ ikke nogen stor Gud ,der kan puste liv tilbage i en stendød mand fra Kronjylland, Vel ?-
Råber Smede- Hans , der er tidligere grovsmed, med en stemme der rungede ud over forsamlingen. Folk hujer og giver smeden ret.

Der sniger sig en bange anelse ind hos Redaktøren efter smedens udtalelse.
Hvem er død? Hva´ dælen har Kronjylland at gøre med noget som helst? Hvem er det som er så skide hjælpsom og en fin fyr over for alle i byen? Jeg gi´r op, sukker han og håber bare der snart kommer styr på gåden.

– Hvad med dig smede- Hans ?- Råber Jokumsen så højt han kan ud over pladsen. Stemmen har genfundet sin energi og han forsøger nu at udfordre smeden til at deltage, så han kan få mulighed for at dysse ham ned.
Redaktøren huskede Smede -Hans fra den tid, hvor smeden var fagforeningsmand til fingerspidserne og Jokumsen havde utallige gange været nede på havnen, når det gik løs med faglige kampe…Smede-Hans var altid beredt !
Det var han også nu. Lidt som i gamle dage under de røde faner og han nød det.
Smede-Hans melder sig straks til at overvære mødet og råber til Facebook aktivisterne at de også skal komme med et par af de unge mennesker. Og måske Præsten, foreslog Hans.
– Så er der da en Guds mand, Undskyld kvinde, til at puste nyt liv i snakken, hvis den går i stå…- Hans stillede sit mest grove grin op…Men har svært ved at overbevise de øvrige om det vittige i hans tilbud.
I stedet maser han sig helt frem nu og styrer direkte mod svingdørene og er klar til at tage invitationen op.

Facebook aktivisterne skubber og puffer til hinanden, for at få nogen til at melde sig på Jokumsens kontor. Der går en rum tid før det lykkes at blive enig om hvem der skal tage fat i nakken på redaktøren og få styr på den penible sag, der står om i Ugebladet.

Jokumsen vender sig om fog går ind i bygningen. Han får hurtigt øje på hele redaktionens ansatte bag glasruderne på 1. Sal.Han tænker forbandet at de får sgu ikke lavet meget idag. Nåh, men det gør jeg nok heller ikke, så vi må se at få det her overstået i en fart. Han nikker beslutsomt for sig selv, trykker på knappen til elevatoren.

– Det kan være at Mads skaffer noget kaffe til os –
Smiler han forsonende til den lille gruppe. Han havde helt glemt alt om Mads i hele forvirringen. Hvor pokker er den dreng nu henne…Han er her fandme aldrig, når der er brug for ham.

Han sukker og går ind i elevatoren,da den slår dørene op i samme øjeblik. Fire af delegationen måtte vente, der var ikke plads. Det blev ikke Smede-Hans der ventede. Det sørger han selv for, da han tromler forbi de andre ind i elevatoren.
Han skal i hvert tilfælde ikke gå glip af noget, eller slippe redaktør Jokumsen af syne.

————000————

– Så er det Lise Thomsen´ tur , værs´ go´ at komme indenfor-
Meddeler tandlægen, da han dukker op i døråbningen til venteværelset . Tandlægen har travlt med at spritte sine hænder af efter den forrige klient.

– Det er mig, jeg har godt nok ventet længe, Jeg havde en tid for et kvarter siden og nu er klokken snart halv et- siger den fyrreårige kvinde lidt brysk. Hun lægger avisen fra sig på sofabordet og rejser sig. Der er stadig et par klienter tilbage i venteværelset.
– Jeg sidder lige og læser i Ugebladet fra i går. Det er da utroligt med det dødsfald i Sydbyen-
Siger hun mens hun trisser efter tandlægen ind i klinikken. Inden hun lukker døren efter sig hører hun receptionisten falde i snak med de øvrige der venter.

– Ja, siger receptionisten, Rikke – Jeg hørte lige i klokken tolv nyhederne, at der er mødt en masse mennesker op på parkerings pladsen foran Mediehuset. Der er en slags demonstration mod avisen. Politiet er mødt talstærkt op, med hele to betjente og der er vist en slags forhandling i gang lige nu, Jeg hørte ikke helt resten- fortæller hun videre
– Der kommer nok noget i TV2- øst i aften- Mener hun bestemt.

Telefonen kimer og hun slår sit headset til –
– Tandlæge klinikken.Hvad kan jeg hjælpe med ?-
– Hej det er Tina, Jeg vil bare fortælle, at jeg kommer inde fra demonstrationen på, ved Mediehuset. Det er mange år siden jeg har prøvet det sidst –

Tina er Rikkes veninde fra skoletiden. Rikke bekræfter at hun har hørt om det, men ikke ved, hvad det drejer sig om-
Tina griner muntert i røret
– Der er sgu´ heller ikke mange af de demonstrerende der ved en skid om det –
– Jamen hvad så,? hvad sker der? Er politiet stadigvæk der inde? Rikke overdænger veninden med spørgsmål, så hun er helt ør.

– Rolig… Rolig nu Rikke. Det kommer jeg til. Nogle snakker om at der har været et hjemmerøveri i Sydbyen. De kriminelle er sat i brummen. Så er det jo ligesom løst, Ikk-.
– Nogle, det var især de hjemløse og fyldebøtterne der jo altid holder til i det område, snakker om et mord på een eller anden et eller andet sted i Jylland.-
– Du ved hvor svært det er at høre og især forstår, hvad de fulde folk, vrøvler om. Jeg siger bare Ja. Ja og nikker og håber det bedste-

– Nåh, men jeg smutter igen søde Rikke, synes bare du lige skal vide det. Hej – Hej-
Rikke ligger headsettet fra sig igen og sukker højlydt, mens hun ser på klienterne i venteværelset
– Altså, nu skal I bare høre, hvad jeg lige fandt ud af…
————000———-

 

Redaktøren må dykke dybere ned i sagen, for at holde skindet på næsen.

Jeg må vist hjælpe ham lidt i næste afsnit. Nu må vi se på lørdag, hvor langt vi kommer?

HUSK at du er meget velkommen til at kommentere på novellen med input mm.

God læselyst

Det skal være sjovt at være forfatter og 

det skal være sjovt at læse det man forfatter.