Samtidsromanen “Når livet bliver dengang”

Samtidsromanen “Når livet bliver dengang” rumler stadig i periferien.

“Når livet bliver dengang” Samtidsromanen

Samtidsromanen hed tidligere “Skal- Skal ikke?”, som arbejdstitel. Det var den første idé der var med til at komme i gang med forfatteriet.

Stærkt fremprovokeret af min sagsbehandler på job-centeret, der udtrykte sig meget direkte:

– Du har tidligere sagt at du elsker at skrive, ikke sandt? Jeg nikkede ivrigt inden hun forsatte

– Så skriv da for pokker, mand! Se nu at gå igang!

– Jamen. prøvede jeg forsigtigt. – Jeg skal jo være til rådighed for arbejdsmarkedet hele døgnet.

– Sikke en gang sludder Claus. Nu skal du høre her. Undskyld jeg siger det, men du er 60 år og har arbejdet hele dit liv. Du er nok ikke den første jeg har travlt med at få i job, tro mig. Der er masser af unge arbejdsløse jeg hellere vil bruge min tid på. Så skriv for fanden, alt det du lyster, mens du har tiden.

Oven på den salut var det jo op til mig selv, at få fat i nogle taster. Der måtte spares op til en computer. Det lykkedes i efteråret 2015, så jeg var klar til at teste forfatterskabet af i 2016.

Nu var der brug for at gå i tænkeboks og støve internettet af for gode ideer og tips i alle verdenshjørner.

Samtidsromanen

Skulle have en reel chance. Scrivener er blevet mit foretrukne skriveprogram. Her gik det løs med at få historien på skærmen. Der var naturligvis mange ting at lære på alle områder, især det tekniske.

Selve skriveriet gik forrygende i starten. Jeg glemte bare at se historien ordentligt igennem under skriveriet. Een dag gik det op for mig at der var ugler i mosen. To af hovedpersonerne gjorde oprør.

Hvordan stopper man et oprør?

Den eneste udvej jeg kunne få øje på med de to irriterende lømler, var at fjerne dem helt. Det gjorde ondt langt ind i sjælen, at sige farvel til de godt 28000 ord de repræsenterede i samtidsromanen.

Gevinsten er indlysene

Gevinsten bliver en spændingsroman, hvor de to hovedpersoner, kommer mere til deres egen ret.

Leo og Amorita, som de hedder, er pt. en roman på 280 sider, der forhåbentlig snart er klar til at blive prøvet af hos nogle flinke betalæsere. Hvad der derefter sker med romanerne, vil vise sig i det nye år.

God skrive/ læselyst

Claus Larsen