Sidste dag i Maj er også sidste afsnit i føljetonen

Sidste dag i føljetonen

Sidste dag

 

Det er idag, at du får de sidste afsnit af novellen : “Kong Christoffers død”. Tak til alle Jer, der fulgte med på rejsen. Rejsen for novellen fra et konkurrence indlæg i lokal aviserne, med bare 1000 anslag til nu hvor den er blevet sin egen novelle på hele 16000 ord. 

Håber du har nydt at læse med og en stor tak til Jer alle for at støtte forfatterspiren hele vejen.

                                                                 God Læselyst

 

Christoffer trak vejret dybt et par gange og forsatte
– Ham Julius overraskede mig sgu´. Han var noget hurtigere end jeg havde regnet med. Det varede ikke længe, så havde han lagt tape på hænder og mund af drengene. Jeg regnede med, at han ville hjælpe mig med de sidste to. Jeg stirrede vantro på ham, da han gik hen til Rex. Hunden var sgu´ vigtigere for ham end mig. Typisk Julius, sådan var han! –
Christoffer stoppede sin talestrøm. Han lagde albuerne på bordet og tog hovedet mellem hænderne. Der kom en svag klynken og et snøft. Det var første gang han havde nævnt sin ven Julius i datid. Han sad en rum tid mens tankerne løb af med ham.

Alle hans gode minder om Julius og deres tid sammen strømmede gennem ham.
– Undskyld Svendsen. Jeg var vist lige væk et øjeblik tror jeg – Svendsen trak på skuldrene og lod ham vende tilbage til stuen i Julius´ lejlighed.
– Hvad skete der med de to sidste fyre, var de stukket af? – Spurgte han
– Nej, dem holdt Rex skam i skak, især den ene af dem. Rex slap ham ikke med øjnene. Hver gang han bevægede sig snappede Rex efter ham. Det har nok været den gut der havde slået hunden bevidstløs, tror jeg–

Christoffer trak på smilebåndet. Han kunne tydeligt huske fyrens bedende øjne til ham om at få Rex væk. Det var et ynkeligt syn, det skvat.
– De sidste to var så skræmte, at det ikke var nogen sag for os at få dem sat på sofabordet. Den ene trak ganske vist en kniv og stak ud efter os nogle gange. Fyren ramte vist Julius i maven, men han så ikke ud til at blive skadet.
Julius gentog sin fine indpakning af fyrene med Gaffa tapen. Sammen løftede vi de to fra gulvet op på sofabordet. Julius tømte resten af taperullen med at binde alle fire sammen til bordet. Rex sad stadig og holdt øje med den ene stakkels dreng, der jamrede sig.

Vi lod Rex holde vagt mens vi gik i køkkenet og drak en kop kaffe. Vi stønnede og pustede om kap. To gamle drenge på overarbejde kan man sige. Julius rejste sig for at hente en lille snaps til sin kaffe. Det var med stort besvær kunne jeg se og han holdt sig på maven
– Er du kommet til skade, gamle jas ?– spurgte jeg. Det var et unødvendigt spørgsmål for Julius knækkede sammen og faldt bevidstløst om. Da jeg vendte ham om så jeg at det var alvorligt. Det blødte fra såret i mavesækken så jeg stoppede et par viskesstykker i. Rex dukkede op i det samme og satte sig ved siden af Julius og peb. En ynkelig piben. Rex lagde sig med snuden hen over de klude jeg havde lagt på maven af Julius.
Svendsen skrev det bedste han havde lært og Christoffer så sit snit til at tænde endnu en smøg inden han forsatte
– Får du det hele med Svendsen. Du har nok fået din sag for –
– Nåh men jeg skyndte mig at tilkalde en ambulance og politiet. Jeg brugte en af drengenes mobil. Jeg ville ikke spores på min egen. Mens jeg ventede forsøgte jeg at lindre det for Julius indtil ambulancen kom.
Så snart jeg hørte sirener ude på P- pladsen, sagde jeg farvel til ham.
Rex og jeg smuttede ud ad terrassedøren inden de kom ind. Rex måtte med mig til Ribe alligevel nu –
Kriminalbetjent Svendsen nikkede forstående
– Det var det hele, resten kender du vist bedre end jeg Svendsen – Christoffer lod sig falde udmattet tilbage i køkkenstolen og tændte endnu en smøg. Men lagde den igen. Der var andre ting der var vigtigere lige nu.

——————————OOO—————————

Klokken var blevet fire om eftermiddagen. Politimesteren indtager talerstolen. Han må hæve stemmen for at bede om ro hos de fremmødte fra Pressen og TV.
-Vi har nu fulgt op på begge sager-
Han holdt en kunstpause, og skuer ud over forsamlingen. Alle er lydhøre og venter spændt på nyt.
-Sagerne hænger på en måde sammen. Den grimme sag med den ældre borger, Julius August Severin Frederiksen der afgik ved døden i morges, er naturligvis beklagelig. Vi har faktisk nu tilståelser fra de fire unge anholdte, der allerede er fremstillet i Dommervagten-
TV kameraerne snurrer. Hårs ser på journalisterne, der skriver løs. Fotograferne blitzer på må og få, kun for at have mange billeder at vælge mellem
– Hvad angår Kong Christoffer, og hans formodede dødelige forgiftning, har vore jyske kolleger fundet frem til ham i Ribe og fået hans forklaring. Den lyder rimelig plausibel og teknikerne arbejder selvfølgelig videre i de 30 dage, der blev fastlagt i Dommervagten.
– Kong Christoffer havde besøgt den ældre mand for at drikke kaffe sammen, inden han tog til Ribe. Da han forlod manden hørte han kort efter tumult fra lejligheden. Han vendte om og gik tilbage. Her var de unge brudt ind gennem havedøren. Han fik sammen med den ældre mand overrumplet de fire amatør-kriminelle.
De blev fundet bastet og bundet med Gaffa tape og serveret på et sølvfad
– Hvordan de to gamle gubber fik ordnet de unge fyre er mig en gåde ?- Hårs kan ikke nære sig for at grine halvhøjt af episoden og forsætter
– Kong Christoffer havde anonymt slået alarm til os inden han tog til Ribe på et planlagt familiebesøg -
- Politimæssigt har vi nu helt styr på detaljerne. Hvordan det kom i avisen, synes jeg at Jokumsen selv skal gøre rede for! Tak –
Det er med tunge skuldre og bøjet hoved Jokumsen finder vej til podiet. Han skubber sine briller op i håret og ser ud over salen, inden han rømmer sig og indleder sin korte forklaring
– Der er sket en kæmpe stor fejl. Faktisk en mega brøler fra min side – sagde Jokumsen og blev hed om ørerne mens han så forlegent ud over forsamlingen
– Jeg gav min praktikant, Mads, opgaven, at prøve og skrive om et dødsfald. Det blev pludselig til to…
Ved en fejl kom hans artikel i trykken uden at der var læst korrektur eller noget andet.
På mærkelig vis kom sagerne til at hænge sammen. Mange af os der kender Kong Christoffer ved godt at han skulle til Ribe, som Politimesteren omtalte. Ved et filurisk sammen træf havde Mads valgt at skrive om et mord han havde hørt om på museet.
Et mord der aldrig er blevet opklaret af historikerne –
Han løftede hoved og så ned på Mads
– Stemmer det Mads? – Praktikanten nikker ivrigt og Jokumsen går videre
– Mads har i det mindste holdt sig til de historiske facts fra den 29.maj år 1259. På denne dato døde den rigtige Kong Christoffer den 1. ganske rigtigt af en forgiftning og hans Dronning overtog landestyret sammen med Bisp Niels af Viborg –
Han tøvede et øjeblik inden han fortsatte
– Det viste sig at være en hel lavine, jeg havde sat igang. Det er jeg naturligvis meget ked af. I samme ånd vil jeg have lov, at indskyde en anden sag. Det handler om os alle sammen. Om hvor svært det er at lytte til andre og forstå det der bliver sagt. Det handler tillige om vores fordomme over for hinanden og hvor hurtigt vi dømmer vore medmennesker –
Jokumsen holdt en kort pause, så han nåede at tage en slurk vand med citron der stod på podiet.
– Når alt det er sagt vil jeg nævne mødet i dag. Det var et rigtig konstruktivt møde blandt andet med de unge fra facebook gruppen, Smede Hans og enkelte andre. Det satte i hvert tilfælde en af mine egne fordomme om de unge, nu om dage, til vægs. Jeg havde en klar mening om at de fleste er dovne og dvaske, har nok i sin egen lille næsetip og bor hjemme så længe deres mor gider ordne vasketøjet. Det var bare ikke de unge jeg mødte i dag –
Han så på Mads og talte igen henvendt til pressens folk.
– De unge jeg mødte i dag tager sig godt af hinanden og respekterer hver især for den de er. Det er, for mig, en vigtig lære i livets gang. Den visdom har de allerede fundet som de beviste på P-pladsen ved Mediehuset. De tog ansvar for sig selv og andre.Det er stort i min verden–
Jokumsen rakte en hånd op og lavede” thumps up” tegn til TV kameraerne og det ganske land. Han smilede fjoget, da han sluttede af
– Jeg vil give stor ros til Mads for sit initiativ og gå på mod. Han har en del at lære og det synes jeg ,at han skal lære hos os på Ugebladet-
Han så kort hen på Mads og henvendte sig direkte til praktikanten
– Mads, Jeg vil ,på mediehusets vegne, gerne ansætte dig som journalist-elev fra den 1.juni i år. Hvis du vil?- spurgte Jokumsen.
Mads strakte armene i vejret, han var målløs og nikkede begejstret, mens hele salen jublede og kom med tillykke råb fra alle sider i salen. Mads var glad. Det er en god dag for os alle.
Mads rejste sig op. Der blev næsten stille i salen og kameraerne blitzsede. Mads i spotlys.
– Jeg har et ønske hr. Redaktør. Vil du høre min idé? –
Jokumsen følte sig ikke helt sikker, men ville ikke tabe ansigt igen, så han nøjedes med at nikke
– Jeg synes, at vi skal holde en “ ikke død” dag for Kong Christoffer, når han kommer hjem fra Ribe, Hvad siger du til det, Chef?
– En “ ikke død fest” har jeg aldrig hørt om, men lad gå– sluttede Jokumsen og salen råbte, piftede og jublede.
Mads smutter hurtigt ud af bagdøren. Han havde fået rigeligt spotlys for de næste mange år.

—————————————— SLUT —————————————

Sidste afsnit