Spænd selen, nu skrives der løs på føljetonen.

Spænd selerne, nu går det løs på det bærbare skrivebord. Her får du første scene fra novellen : ” Kong Christoffers død ”  

spænd selen

– Chef, skynd dig…skynd dig at komme herud, den er helt gal nede i receptionen!!!-

Råber Mads, allerede inden dørene til elevatoren er åbnet helt.
Han forsætter højlydt sin opfordring mens han farer gennem redaktionslokalet med viftende arme og sit strittende røde hår. Han kan kun lige ane, at nogen sidder inde bag den matterede glasrude til redaktørens kontor.
Mads slår døren op med fuld kraft og gentager forpustet.
– Chef skynd dig, der er ballade nede i recept…
Han er kommet halvvejs ind i kontoret, inden det går op for ham, at der er noget galt.

Mads stirrer målløst på redaktøren, der ligger på knæ og roder rundt på gulvet, mellem radiatoren og skrivebordet.
– Stå dog ikke dér og glo, unge mand. Hjælp med at finde mine kontaktlinser et eller andet sted– snerrede redaktøren og kravler famlende videre på gulvet.
Den unge praktikant smider sig også på gulvet og leder efter kontaktlinserne.
– Det er da ærgerligt, hva´ redaktør, sådan at kaste øjnene på gulvet, hvor De ikke kan få øje på dem! Konstaterede Mads og griner lystigt af sin egen vits.

Det er faktisk ikke nemt at få øje på linserne i det tykke gulvtæppe. Mads kravler ihærdigt rundt om møblerne. Han støder på lænestolen, der står foran skrivebordet. Han stikker den ene hånd søgende ind under stolen fra bagsiden og afsøger systematisk tæppet.
Mads stopper op et øjeblik, da han mærker noget underligt.

Mærkeligt, tænker han. Det er noget halvrundt, glat der bevæger sig en smule. Han rejser sig hurtigt op, da han indser hvad det er. Et par sko.
Han går i stå midt i sin tankegang, da han får øje på skoenes ejermand. Det er Borgmesteren, der sidder i den gamle, udslidte læder lænestol med høj ryg og gammeldags øreklapper, der tager meget af udsynet. Han sidder bare der uden at sige et ord. Borgmesteren har et stort smøret smil på læben over den komiske situation.Han rømmer sig med dyb stemme
-– Nåh, Jokumsen. Kan vi så gå videre, mens ham den unge kravlenisse, finder de skide linser?- knurrer han.
Redaktøren rejser sig møjsommeligt fra gulvet og støtter sig til skrivebordet , da han kommer på højkant. Han pruster og snapper efter vejret
– Det er de skide cigarer – stønner han forklarede til Borgmesteren.
-– Naturligvis Jensen, lad os bare forsætte. Du var i gang med at sige noget, inden vi blev afbrudt? Redaktør Jokumsen sætter sig til rette ved skrivebordet. Borgmester Jensen er blevet temmelig rastløs over episoden. Han læner sig helt tilbage i lænestolen og slår benene over kors. Han snupper en småkage og en slurk af kaffen, der står på det lille anretterbord ved siden af ham.
.
– Ja, Det drejer sig om Ugebladet her fra mediehuset, som jeg nævnte.Så det drejer sig selvfølgelig også om dig Jokumsen,som redaktør, går jeg ud fra?

Han ser stift på redaktøren og tager en dyb indånding. Jokumsen sidder uroligt på skrivebordstolen og flytter lidt på nogle papirer fra den ene bunke til den anden. Han er ikke helt glad ved den drejning snakken har taget og forsøger at trække tiden lidt.
– Jeg er jo nødt til at komme til sagen, forstår…
Borgmesteren bliver afbrudt, da Mads springer op fra gulvet, bag lænestolen. Det giver et spjæt i Jensen. så han spilder kaffe ud over skjorten og det ene bukseben.
– Det er sgu´ da rigtigt, Chef. Jeg skulle jo skynde mig at hente dig ned i receptionen. Den er helt galt …Det rene Ragnarok! Siger Mads højt med en skinger stemme.
– De må skynde dem! Der er mennesker overalt i forhallen og helt ud på gaden, tro mig, chef. Den er helt gal dernede –
– Det er præcis det jeg vil sige til dig Jokumsen. Så tag dig dog sammen. Se at komme afsted og få løst den sag!– Brummer Borgmesteren brysk.
– Hvilken sag? Jeg aner ikke hvad pokker der foregår. Hvad handler det om?
Sukker Jokumsen

– Find dog for fanden ud af det mand– brøler Borgmesteren.
Han er allerede på vej ud af døren og iler hen mod bagtrappen til parkeringskælderen…Han håber at slippe uden om hoben af folk der er stimlet sammen ude i forhallen og på gaden.

– Giv mig et ring, når du har ordnet den sag Jokumsen. Forstår Du !
Borgmester Jensen er væk inden redaktøren kan nå at svare.
Jokumsen vendte sig i stedet om mod Mads
– Du forsætter med at lede. Kom ned i forhallen med linserne, når de er fundet, så skynd dig for fanden knægt!
Jokumsen kaster et kort blik på uret og sukker. Klokken er fand´me allerede halvtolv, hvor blev den formiddag af? Min mave brummer af sult. Måske skal jeg tage en bid frokost i kantinen, inden jeg går videre? Han bliver i dårligt humør ved tanken om at der ikke bliver tid til frokost i dag.
Det er sku´ da svært at tænke en tanke på tom mave, fortæller han højt for sig selv.
– Hvorfor brokker du dig over en tom mave. Gå dog hen og spis, det hjælper nok –
Det er sekretæren oppe på anden sal. Hun smiler til ham, da hun hører hans klage. Hun er selv på vej til kantinen. Jokumsen vinker afværgende og takker nej.
– Jeg må videre, Hansen. Bon appetit –
Redaktøren smækker glasdøren hårdt efter sig og går hastigt hen ad gangen.
– Den frokost bliver ikke idag. Jeg må vel gå ned og høre hvad der er på færde.