Tanker i den dybe stille ro, fylder hjernen med vitaminer.

Tanker i ro

Tanker i fred og ro

Tanker i fred og ro skabes under åben himmel.

Det behøver ikke nødvendigvis, at være fred og ro, som i en klosterhave. Det har med tiden vist sig, at mine tanker og skriverier, skabes bedst under åben himmel. I mit tilfælde er jeg nu så heldig, at  låne et kolonihavehus, i nærheden af min bopæl. Der er himmelvid forskel på min kreative tankegang, når jeg sidder i kolonihaven fremfor hjemme i boligblokken.

Larm og støj, contra ro.

Når jeg træder ind gennem lågen i kolonihaven i udkanten af byen, forsvinder alt der har med hverdagen at gøre i en tågedis af datid. Der er som at være halvtreds kilometer fra byens uregerlige larm og støj. Her er heller ikke ubetinget ro. Hr. Jensen klipper hæk, mens Mathilde, genboens teenage- datter, slår græs med en gammel håndskubber. Længere henne i nummer 70 kagler Gertrud og hendes mand Viktor løs om hvor det nye drivhus skal placeres. Her er bestemt ikke ro. Forskellen er egentlig ligetil. Den støj der findes, hører præcis til dér. Den er nem at adskille, fordi den overdøves af noget helt andet.

Naturen fylder luften med sin egne mangfoldige lyde og dufte. En anden slags virvar, ligger et filter hen over alt overflødig larm og støj. Fuglelivet pusler i træer, hække og buske. De fylder luftrummet over haven med sang og stadig kalden på hverandre. Snegle, regnorme og biller er travlt beskæftiget med deres dont. Pludselig maser en forskræmt hare, sig ind gennem hækken ud mod markerne. Den stopper et øjeblik, mens den vejrer, om jeg er en trussel eller bare en statue ved havebordet. Den beslutter sig for det sidste og fornøjer sig med salaten og gulerødderne i urtehaven. Det er en smule flabet, synes jeg og rømmer mig en enkelt gang. Se det er haresprog, den forstår, og pist væk er den igen. Det er den slags støj, der fylder mig med fred og ro.

Tanker bliver til vitaminer for hjernecellerne.

Efter nogle timer må madpakken og kaffen, på termokanden frem. En times frokost, i det grønne, er en lise for sjælen, der holder psykologen fra døren. Tanker holder pause, men tanker også op til at yde sit bedste, når jeg atter sætter mig ved laptoppen. Det “grønne kontor” åbner alle mine sanser på klem, og byder dem indenfor. Det er her jeg får muligheden for at sanse, mærke og nyde, at det hele smelter sammen, på den blanke side på computerskærmen. Det er en herlig selvforstærkende virkning, der opstår når hjernen bliver fyldt med vitaminer. Jeg er fri for at tælle ord, sætninger eller sider i manuskriptet. I mit indre ved jeg at det flyder sammen til mere end fire gange så meget, som jeg kan præstere hjemme.

Det er ikke givet at det er fire gange bedre, men tanker og ideer, er skabt i de bedst mulige omgivelser. det gør det hele meget nemmere, at redigere, når jeg kommer tilbage til virkeligheden.