Trekløveret, to mænd og en hund, mødes igen.

Trekløveret mødes igen.

Rex, kong Christoffers hund, står og logrer vildt med halen, der slår mod Christoffers knæ. Tungen hænger langt ud af gabet og drypper af mundvand. Selv om klokken er næsten ti om aftenen og køligt, sveder hunden af bar iver.
– Rolig Rex, vi skal nok nå det, min ven. Sit –
Den sætter sig på dørmåtten, med snuden helt henne ved brevsprækken, til lejligheden hvor Julius bor. Rex og Julius er rigtig gode venner og den er meget ivrig for at komme ind.

Endelig mødes Trekløveret igen. Trekløveret med hunden Rex

Julius har rejst sig og går ud til hoveddøren. Han har ventet de to gæster med glæde. Først skal han lave et fast ritual med hunden. Han sætter sig på hug ved døren og åbner brevsprækken på klem. Hver gang Rex stikker snuden der hen, puster Julius ind i næse-borene på den. Rex smasker irriteret og sætter sig.
Hunden sidder kun et øjeblik, så gentager de hele seancen.Om sider får Kong Christoffer bedt dem begge om at holde op, så de kan komme indendørs. Julius åbner døren og byder indenfor. De hilser kort med et lille nik og et honnør. Det er stadig deres lille ritual,når de mødes, efter et livs langt venskab.
Julius har dækket kaffebord for en time siden. Han glæder sig til besøget. De to venner, der tidligere var soldaterkammerater på Cypern og andre sydlige himmelstrøg i deres yngre dage, sætter sig ved spisebordet i køkkenet.
Rex hopper som sædvanligt op på spisebordstolen ved siden af Julius. Endnu et af deres ritualer.
– Jeg er skide glad for at du vil tage dig af Rex, mens jeg er i Jylland, Julius– siger kong Christoffer til vennen med et bredt smil
– Jeg kunne jo godt tage ham med, men du ved nogle folk er ret sarte med den slags til en familiefest– forsatte han.
Julius satte et stort og smittende grin op
-– Ja, jeg husker godt for, hvad..snart 5 år siden vel, hvor I også var i Ribe. Noget med barnedåb vist, tror jeg nok. Årh for fanden det husker jeg ikke, men i hvert fald sagde du at Rex havde stukket snuden langt op under præstekjolen på den kvindelige præst, så hun stak i et grisehyl, tror jeg du kaldte det –
Julius griner så han får tårer i øjnene. Han ser tydeligt situationen for sig.
– Stakkels Rex, han må da også have fået en chok over hylet– Julius kan næsten ikke stoppe latteren.

Kong Christoffer ser smilende på vennen. Det er en af de ting han holdt mest af ved sin ven. Hans glæde over små ting og at han ikke er ræd for at vise det. Lidt efter faldt der ro over latteren og Julius læner sig forpustet tilbage
– Puha, der var jeg tæt på at dø af grin, Stoffer– mumler han og trækker efter vejret. Julius er en af de få der får lov at kalde Kongen for Stoffer. Julius hader sit eget navn. Han fik som dreng hurtigt øgenavnet Julle. Han hadede det tøse navn som fanden. Det er endt i mange slagsmål i skolegården, når nogen kaldte ham Julle.

De to venner hygger sig en times tid, inden Christoffer bryder op og takker for en god aften. Kongen satte sig på hug foran Rex og aftalte med hunden, at den skal blive tilbage og passe på Julius.
– Hvorfor får du i grunden ikke selv en lille hund, du kan nyde tilværelsen med, Julius. Du elsker jo dyr, ikke? Spørger Christoffer, da han går ud i entreen, for at tage vandrestøvlerne på. Han kom ikke længere. Støvlerne blev hvor de var.

Christoffer ser indgående på sin ven. Pludselig går det op for ham, at vennen ikke ligner sig selv mere. Han er blevet duknakket og langsommere i sine bevægelser. Den ellers så velklædte Julius han kender har tabt sig så meget, at tøjet ligner en sæk, han har trukket over sig. En slap sæk ud over skellettet af storhedstidens vælde.

Stoffer er i den grad overrasket over vennens sørgelige forfatning.Værst af alt blev han sur på sig selv for ikke at have bemærket det før nu. Endelig fik Julius svaret på hans spørgsmål med et underligt tomt udtryk i øjnene. Eller måske var det fordi hans øjne var blevet indfaldne i hans blege og magre ansigt.

– Jeg magter ikke at have et dyr mere, Stoffer. Jeg tror ikke jeg kan tage ansvar for at passe sådan et kræ mere..måske en guldfisk– Julius smilede tappert.
Kong Christoffer lod sig ikke narre af vennens påtagede smil.
– Hør her gamle ven. Du ser mildest talt skrækkelig ud. Du er jo kun en skygge af den Julle jeg kender-

Det er første gang nogensinde, at han kom til at nævne vennens øgenavn. Julius reagerede hurtigt med at stikke ham én på skrinet. Der var glød i hans øjne en kort stund.
Stoffer ryster på hovedet
– OK, gamle jas. Den er fortjent. Det var ikke meningen– lød det spagt fra Christoffer.
– Faktisk er jeg sgu´da bekymret over at se hvordan du har det i dag. Har du været hos lægen? Du har da brug for hjælp, Julius, måske en hjemmehjælper eller hvad sådan et fruentimmer hedder nu om dage –
Julius ryster på hovedet og sætter sig på køkkenstolen, lige inden for døren til køkkenet. Han har lige sat sig ned og straks kom Rex hen og lagde sig oven på hans fødder. Det blev for meget.
Julius gav slip på en stille hulken, over den hengivenhed hunden gav ham og så træt på Christoffer, med tårevædede øjne

– Du behøver ikke skynde dig tilbage fra Ribe, Stoffer –
– Rex og jeg klarer os fint kan du se, hav en god rejse, min ven-
– Tak skal du have Julius- Stoffer sætter sig på stolen ved siden af ham. Stoffer søgte øjenkontakt med Julius uden held.

– Så snart jeg er tilbage tager vi to en tur til lægen, så du kan blive tip-top igen, Julius. Det vil være rart hvis du kan gå tur med Rex en gang i mellem, ikke sandt? Slutter Christoffer. Han rejser sig op og går hen mod døren til entreen. Et øjeblik stopper han op, og ser på vennen.

Christoffer går for anden gang ud for at tage sine støvler på. Denne gang uden tøven, han måtte videre mod Jylland.
– Hej Hej- hilste han og trak hoveddøren forsigtigt i bag sig og slentrer ud i regnen med hætten trukket op om ørerne. Julius sidder stadig i køkkenet og ser ham forsvinde mellem dråberne i gadelygterne blege lys.
– God tur, min ven, pas på dig selv- siger han stille for sig selv.

Rigtig God læselyst

Send mig gerne dine kommentarer til novellen.